Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Doenjang jjigae 된장 찌개

Det regner, så det er suppevejr. En af mine absolutte favoritter i den kategori er den koreanske doenjang jjigae. Jeg er efter en del afprøvning og research kommet frem til min egen version. Udgangspunktet er den her opskrift fra Aaron and Claire https://aaronandclaire.com/doenjang-jjigae-korean-soybean-paste-stew/ , men med mine egne modifikationer. Og får man lyst til at gå på opdagelse i det koreanske køkken, kan jeg anbefale deres Youtube kanal med mange hurtige, simple og virkelig gode koreanske retter. Opskriften kræver en tur i en asiatisk butik for at finde 2 ingredienser, som ikke kan erstattes med andet. Doenjang (된장) som er en fermenteret sojabønnepasta og gochugaru (곶추가루) som er koreanske chili flakes og smager anderledes (og bedre) end andre chili varianter. Det er blevet min go to chili til alt. Doenjang jjigae  된장 찌개  1-2 forårsløg 1/2-1 løg eller 1-2 skalotteløg  3 fed hvidløg hakket 1-2 Shitake svampe - jeg bruger de tørrede i skiver og udbløder det i...

Endelig færdig

Den her genser har jeg strikket på siden midten af januar. Når man designer selv, tager det bare tid, og det første ærme har jeg trevlet op 3 gange, før jeg var tilfreds. Det tog lidt af strikkeglæden, og jeg har holdt lange pauser undervejs. Til sidst var jeg nået dertil, hvor den bare skulle gøres færdig, fordi jeg var træt af at strikke den.  Først efter den endelig blev strikket færdig og havde været i blød, kunne jeg blive glad for den, da jeg prøvede den på, og er ret tilfreds med resultatet. Nu er vejret så egentlig blevet alt for varmt til at have den på 😄, men så er den klar til næste efterår og vinter. 

Har du 9 l vand stående???

Jeg læste en artikel i dag om, at folk i Oslo er de dårligste i Norge på hjemmeberedskab. Artiklen er siden kommet bag en betalingsmur, men den henviste bl.a. til den her liste https://www.sikkerhverdag.no/din-beredskap/hendelser-og-kriser/beredskap-i-hjemmet/ . Det fik mig til at gå lidt i doomsday prepper mode - ingen panik, men det skader jo ikke at have tænkt det igennem, så det gjorde jeg sådan lidt for sjov og en sikkerheds skyld. Tanken i de norske anbefalinger er, at du skal kunne klare dig i 3 døgn uden noget, og min nye interesse for friluftsliv har gjort, at det ikke så helt tosset ud for mit vedkommende. ●Jod behøver os over 40 ikke bekymre os om, og godt det samme for det er udsolgt overalt.  ●Andet medicin og førstehjælpsudstyr har jeg selvfølgelig. ●Varmeovn behøver jeg heller ikke. Har vintertøj, uld, tæpper og sovepose nok til at kunne holde varmen 3 døgn om vinteren i Oslo, også selv om jeg er tvunget til at være ude. ●Stearinlys/lommelygte og tændstikker/lighter ...

Min første genser til udebrug

  Det var min farmor som lærte mig at strikke og hækle i min barndoms sommerferier hos farmor og farfar i det lille stråtækte hus i en landsby på Fyn. Efter nogen år ville jeg begynde at strikke mit eget tøj, men det der med at holde strikkefastheden i større projekter mislykkedes, og jeg lagde pindene på hylden. Som voksen genoptog jeg strikkeriet (og hækling) igen, og pludselig var det der med strikkefastheden ikke det store problem, og jeg begyndte at strikke tøj til mig selv. Min farmor nåede at opleve mig genoptage håndværket, og den sidste jul hun levede, fik jeg alle hendes strikkepinde og hæklenåle, da hendes hænder ikke længere kunne holde til at bruge dem. De gamle metalpinde bruger jeg næsten ikke, men det er stadig en gave, som jeg sætter stor pris på. I dag er mit sidste projekt så endelig færdigt - en tyk uldgenser til udebrug efterår og vinter. Og med 3 farver på samme omgang flere gange i mønsteret har jeg været udfordret på strikkefastheden som i min barndom. På et...

Første overnatning i hængekøje

Sidste weekend vågnede jeg lørdag morgen kl. alt for tidligt efter ca 5 timers søvn og kunne ikke falde i søvn igen. Efter en uge med flere nætter med dårlig søvn bestemte jeg mig for at pakke sækken og tage en slap af dag i hængekøje og så teste overnatning i den. Efter lidt shopping om formiddagen tog jeg afsted. Turen gik igen til Lille Åklungen, hvor jeg var kendt med forholdene fra min dagstur. Så T-banen til Sognsvann og denne gang tog jeg den nemme vej op (og ned igen dagen) efter ved at følge vejen til Ullevålsseteren og så dreje fra til højre mod Lille Åklungen. Ved Lille Åklungen var der allerede en del mennesker da jeg ankom ved 14 tiden, men det var heldigvis ikke et problem at finde en skøn plads at slå lejr. Denne gang blev myggenettet sat på med det samme, så jeg kunne få en nattesøvn uden at blive forstyrret af myg og andre insekter. Heldigvis kan myggenettet åbnes, så det ikke ødelægger udsigten, når der ikke er behov for det. Jeg havde for nyligt været på sho...

Min første hængekøjetur

Jeg fik en hængekøje i julegave. Et stort ønske for under min første sommer i Norge, fandt jeg ud af, at det der med hængekøje er et stort hit heroppe, og den bruges til overnatning ude på tur. Det kunne jeg jo godt se fidusen i, da jeg jo egentlig gerne vil benytte mig af allemandsretten, men for lang tid siden har konkluderet, at jeg er blevet for gammel til at sove i telt uden at få ondt i ryggen. Et ferskingskurs i friluftsliv med DNT i efteråret gav mig modet på at tage mere på tur, og så begyndte jeg ellers at købe gear. Primus og gryde til at lave mad, ting til at spise med og af og en god kniv. Jeg investerede også i et par vandrestave for at aflaste mine slidgigt ramte knæ, når jeg hår mere i terræn. Til jul og fødselsdag fik jeg så hængekøje plus gavekort til at købe lidt ekstra udstyr til den. Så jeg har trævenlige stropper, en tarp og myggenet. Efter nytår har jeg så købt en dunsovepose, liggeunderlag og en ny rygsæk, og så har jeg bare ventet på, at vejret skulle ...

En uforglemmelig tur

 Det er nu lidt over 1 år siden, at jeg tog på den måske største tur i mit liv. Det var den 12. april 2020 og forude ventede nyt job og nyt liv i Oslo, men turen blev ikke helt som jeg havde forestillet mig, da jeg sagde ja til jobbet, for i mellem tiden kom en lille pandemi med corona og ødelagde alle mine planer. Først lukkede Danmark, og et par dage efter lukkede Norge. På næsten samme tid fik jeg besked om, at den lejlighed jeg næsten var lovet, trængte til en mindre renovering og med corona kunne de ikke sige, hvornår den blev færdig. Jeg havde hele tiden haft et lille worst case, der hed at opmagasinere mine ting i Danmark, tage til Norge med en kuffert og så tage den derfra, og sådan blev det. Jeg lejede en møbleret studiolejlighed i 5 uger, satte mig ind i indrejse og karantæne regler, købte flybillet fra København, som var eneste åbne lufthavn og var klar. Efter et par dage hjemme hos mine forældre, og en overnatning hos min søster i København tog jeg ud i lufthavnen....

Kaffe/espresso-is

Danmark har haft den varmeste og mest solrige maj nogensinde. Faktisk har vi allerede nu haft mere sommervejr end de sidste 2 år, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Så jeg har sat gang i produktionen af hjemmelavet is. Første eksperiment i år er en kaffeis, som blev glimrende, så her er opskriften, inden jeg glemmer den. Update: Jeg har nu lavet isen et par gange og har også lavet den med espresso, hvilket også smagte fantastisk, så jeg har opdateret opskriften, hvis man skulle få lyst til at prøve det. Isen kan på grund af alkoholen spises direkte fra fryseren. Den har en kraftig smag, så den er lidt heftig at spise alene. Jeg har nydt den med fx hindbærsorbet og som på billedet granatæblekerner. 4 æggeblommer 100 g sukker 4 dl piskefløde 1 dl stærk kaffe eller espresso - med 3 spsk rørsukker og evt. lidt vanillepulver som opløses i kaffen. 4 spsk kahlua Lav 1 dl stærk kaffe (på kaffemaskine brug vand til 1 kop og 2 kaffeskeer kaffe) eller espresso (jeg bruger ...

Elses plumkage

Jeg har ryddet op i mine kogebøger og stødte på en håndskrevne opskrift, hvor teksten er noget falmet. Det er opskriften på den bedste chokoladekage med kokossnask, som jeg har fået engang for mange år siden på en 4-H lejr af en, der hed Else (deraf navnet). Så inden teksten falmer helt væk, så kommer her en digital udgave. Opskriften passer til en lille bradepande. 250 g smeltet magarine 4,5 dl sukker 4 æg 2 spsk kakao 2,25 dl kop kaffe 3 tsk vanillesukker 6 dl mel 3 tsk bagepulver Bages ved 200 gr. i 30 minutter. Ovenpå kagen (bages ikke) 25 g smeltet magarine 200 g flormelis 125 g kokosmel 2 tsk vanillesukker 1 1/2 spsk kakao 0,75 dl  kaffe

Overspringshandlinger og Skam

Skam sæson 4 har holdt pause i denne uge, og jeg burde have fulgt op på min tidligere post, men jeg har haft travlt med bachelor og al mit Skam skriveri er foregået i andre steder bl.a. i Skam grupper på facebook. Min favorit på den front er Fri og Ekte 20+ af flere årsager. Der er ikke så mange medlemmer, som i Kosagruppe DK, men til gengæld er det dedikerede fans, som har set serien flere gange. Der er en ret stram opslags og kommentar kultur, som gør det mere overskueligt, og så er analyserne og teorierne bedre her end i andre fora. På grund af størrelsen af gruppen er det nok også nemmere, at arrangere at mødes i VU (verden udenfor), og en dag var der så nogen, som spurgte, om der var nogen, som var friske på at mødes i Aarhus. Det er der så kommet en chatgruppe ud af, som er helt fantastisk og på fredag skal vi så mødes. Det glæder jeg mig vildt til. Forleden var der så nogen, der efterlyste en gif af Tarjei som hopper ned af trapperne til Gullruten, og det endte med en større...

So many plans, so little time

Jeg havde vist nogle planer om at lave en lille serie her på bloggen om mine nostalgialbums. Faktisk havde jeg planer om flere ting og en masse gode idéer. Men som det så ofte sker, så har jeg bare ikke haft tiden til at føre dem ud i livet. Og det kommer jeg nok heller ikke til at få lige foreløbig. Måske genoptager jeg idéen på et senere tidspunkt. Måske er den lagt i graven for altid. Who knows? Lige nu kaster jeg alle planer, bekymringer og projekter fra mig, som ikke er vigtige og fokuserer i en periode på mit studie, og hvad jeg ellers lige får lyst til i øjeblikket. Og så tager jeg det bare helt chill! Og ja, jeg har set Skam og er vild med den, så se den.

Kardemummabullar

Familien var på besøg i dag til fødselsdagskaffe, og ovenpå julen er der ikke den store trang til noget sødt. Jeg havde derfor fået den idé at lave svenske kardemommesnurrer, som jeg elsker og bare må have hver gang jeg er i Sverige. Udgangspunktet var den her opskrift , men jeg lavede lidt om. For det første bruger den ikke kardemomme i remonce, og det holder jo ikke. Så jeg lavede min med 1 spsk kanel, 1 spsk nystødt kardemomme, 1 spsk stødt kardemomme -for med de mængder kardemomme, så blev ærlig talt lidt træt af at flække skaller og støde kornene. Tror måske heller ikke at smørret skulle være smeltet helt i mælken -det gjorde i hvert fald dejen meget klistret, og jeg endte med at måtte bruge 2 dl mel mere end i opskriften. Desuden penslede jeg dem med æg og dryssede med en blanding af 2 spsk sukker og 2 tsk nystødt kardemomme. Bagetiden var ca 15 min. ved 225 grader. Min søster hjalp med udrulning og snurre processen, og der måtte vi så blankt erkende, at vi ikke er...

American Spirit og teaterkoncerter

I sidste uge var jeg i teatret med studiet i forbindelse med modulet Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. Vi så teaterkoncerten American Spirit, som bygger på sange af Johnny Cash. Jeg har et lidt blandet forhold til teaterkoncerter, hvilket er lidt mærkeligt, da det er en blanding af to ting jeg elsker: teater og koncerter. Jeg er bare ikke sikker på at blandingen fungerer, eller også er det bare en virkelg svær genre. Min første teaterkoncert er stadig den bedste. Jeg havde fornøjelsen af at se den første i genren Gasolin på Dr. Dante i 1996? (Jeg så den på andet år, hvor Jimi Jørgensen havde overtaget fra Søren Launbjerg, som skulle spille uropførelse af Atlantis på Østre Gasværk -som jeg i øvrigt så på samme weekend -fantastisk tur til Kbh.) Det gode ved Dantes Gasolin var, at den formåede at sige noget om samtiden, og der faktisk kunne anes en sammenh...

Nostalgi albums

For et par dage siden var det 25 år siden, at Nirvanas Nevermind udkom. I den forbindelse genhørte jeg nogle af mine yndlingssange fra grunge perioden, som for mig faldt sammen med min gymnasietid. Jeg har tit tænkt på, hvordan musik kan fungere som tidsmaskine og minde en om en bestemt periode af ens liv, bestemte oplevelser og mennesker. Samtidig med at musik sætter en i en bestemt sindsstemning. På den måde får noget musik også mere betydning for en end noget andet. I den kommende tid har jeg bestemt mig for at genhøre nogle af de gamle albums og se, hvad der dukker frem af minder, hvad musikken betød for mig dengang og siden. Og hvad synes jeg egentlig om det i dag? Hvor det fører hen, ved jeg ikke endnu, men jeg ved, hvor jeg begynder -med grungetiden. Projektet kan følges her på bloggen under #nostalgialbums og #mitlivssoundtrack.

Roskilde Festival 2016

Jeg har i år været på min 12. Roskilde Festival - 5 som almindelig tilskuer (1994-1997 og 2001) og 7 i træk som samarit (2010-2016). Hvor festivallerne som tilskuer står nogenlunde tydeligt i erindringen, selv om jeg kan have svært vedcat sige hvilket år jeg så hvad, så flyder de sidste syv festivaller som samarit mere ud, og jeg har efterhånden svært ved at huske, hvad jeg har set. Det er efterhånden et generelt problem i forhold til koncerter, og min teori er, at jeg har set så mange koncerter, at der skal mere til at imponere mig eller noget særligt til før de skiller sig ud og bliver husket. Nogen gange føler jeg mig som en gammel anmelder, når jeg står til gode 4 stjerners koncerter og ikke rigtig bliver revet med, fordi de måske er lidt rutineprægede eller mit humør lige er til noget andet på det tidspunkt. De koncerter går efterhånden i glemmebogen, og det er synd. Derfor vil jeg i år og prøve for fremtiden, at skrive om de koncerter, jeg har set. Det er ikke anmeldelser, men...

"So keep dancing"

For et par uger siden var jeg på en helt forrygende bytur med samaritterne. Der blev drukket og festet til den lyse morgen -fedt at jeg stadig kan holde til det engang imellem. Vi fik også godt gang i dansegulvet, hvilket fik mig frem til følgende konklussioner: 1) Det er alt for lang tid siden, at jeg har danset. 2) At jeg rigtig godt kan lide at danse. Ergo jeg burde gøre det noget oftere. Siden har jeg så et par gange om ugen danset rundt i stuen til høj musik bare et kvarters tid til en halv time -det er den sjoveste motion! Her er musikken ikke helt uvæsentlig, og særligt tre numre synes jeg er gode dansenumre. Har du andre gode forslag til numre, der er gode at danse til, så skriv det i en kommentar, og jeg afprøver gerne om det virker for mig :-D 1. Justin Timberlake - Can't Stop the Feeling! Nu er jeg generelt glad for Justin Timberlake, og den her sang er en af hans bedre. Jeg bliver decideret glad af den, og den er umulig at sidde stille til. Det er gennem musikals...

Kold glühwein og melodi grand prix

Jeg var syg i sidste uge med feber og ondt i halsen. Det er jo altid en god grund til at lave hvid glühwein. Jeg kunne ikke få økologiske appelsiner, så jeg lavede varianten med æbler, krydret med et par kanelstænger, kardemommebælge, nelliker og en enkelt stjerneanis. Som sædvanligt med et sjus amaretto -mums, og så var jeg også træt efter et glas. Gryden røg derfor i køleskabet stadig med smagsgiverne i. Der har den så stået siden, for jeg var rask igen dagen efter, og det har været sommervejr, og så er det ikke lige varm vin, der står på listen over ting, som man har lyst til. Her til aften er der Europæisk Melodi Grand Prix, og selv om jeg i år bare ser det alene, så fik jeg lyst til at gøre det lidt festligt med et lille glas. Så jeg den idé, at jeg da kunne prøve at drikke den glühwein, som nu har trukket en uge i køleskabet kold. Det var sl...

Pin Curl update

Jeg har nu prøvet at pin curle mit hår en del gange, så her kommer lige en opsamling på mine erfaringer. For det første mit hår har temmelig nemt ved at holde på krøllerne, så der skal ikke så meget til. Mit hår sættes bedst efter det er vasket og er håndklæde tørt. Inden jeg sætter det får det en god omgang mousse -sørg for at det kommer ud i spidserne. Så er det ellers bare at gå i gang.  Det der med setting pattern er en hel videnskab, og der er meget som jeg ikke har prøvet. Jeg har nemlig indtil videre haft gode erfaringer med det Rita Hayworth inspirerede setting pattern, hvor toppen laves i standing pin curls - jeg laver to rækker bagud i pandehåret og resten til siden. Hvis jeg vil have det mere fladt på toppen, så pandehåret går ned over panden og laver peek-a-boo wave, så laver jeg almindelige pin curls. I siderne sætter jeg det i rækker med skiftende retninger. Bagved sætter jeg sådan som det er nemmest, og er nået frem til, at jeg skal op på tre rækker, hvis det s...

Kunsten at sove med 40 hårnåle

I går var jeg i teatret, og det var en glimrende mulighed for at afprøve endnu en omgang vintage hår. Denne gang skulle det så afprøves at sove med det. Efter hårvasken fik håret en omgang mousse, og så var det ellers i gang. Som nævnt i sidste indlæg, så var planen at sætte det hele med hårnåle. Jeg måtte opgive på toppen og brugte klemmer det, men resten blev sat med hårnåle. Det var faktisk ikke så svært. Denne gang gik jeg ud fra et setting pattern, som skulle give hår som Rita Hayworth (jeg synes hun er fantastisk i Gilda).  Efter at have sat det tog jeg tørklæde på for at holde bedre på nålene og gik i seng. I begyndelsen føltes det lidt underligt, men det gik hurtigt over, og der var ingen problemer med at falde i søvn. Næste morgen havde jeg god tid, så lod det sidde i lidt længere for en sikkerheds skyld. Da jeg tog det ud fik det lidt hårlak inden børstningen, og efter et par gange lidt hårolie for shine og lidt ekstra hårlak på udvalgte steder. Det gav et blødere ...

Vintage hår (del 2)

Selvfølgelig tørrer mit hår ikke på 4 timer, når det er sat op. Så efter 4 timer gav jeg håret en kort tur med hårtørren og satte mig til at vente yderligere en halv times tid til håret var helt tørt og køligt. Pludselig forstår jeg idéen med en tørrehjelm meget bedre! Næste gang tror jeg, at jeg skal prøve at sove med det, hvilket giver en ny udfordring, for jeg tror ikke klemmerne er så rare at sove på, og så skal det hele sættes med krydsede hårnåle. Jeg har godt nok set en udgave med almindelige flade hårspænder, men det så ud til at give nogle mærker i håret, som gerne skulle undgås. Det var med en vis spænding, at jeg tog klemmer og nåle ud af håret. Og hold da op, hvor det krøllede som det kan ses på det første billede. Heldigvis havde tutorials på YouTube fortalt mig, at det der klassiske look handler om børstning, så jeg børstede lidt. Gik tilbage for at se børste videoer igen og børstede noget mere. På billede 2 var jeg meget tæt på noget af det, som jeg fik efter, m...