Tines Trivialiteter

Jeg havde vist nogle planer om at lave en lille serie her på bloggen om mine nostalgialbums. Faktisk havde jeg planer om flere ting og en masse gode idéer. Men som det så ofte sker, så har jeg bare ikke haft tiden til at føre dem ud i livet. Og det kommer jeg nok heller ikke til at få lige foreløbig. Måske genoptager jeg idéen på et senere tidspunkt. Måske er den lagt i graven for altid. Who knows? Lige nu kaster jeg alle planer, bekymringer og projekter fra mig, som ikke er vigtige og fokuserer i en periode på mit studie, og hvad jeg ellers lige får lyst til i øjeblikket. Og så tager jeg det bare helt chill! Og ja, jeg har set Skam og er vild med den, så se den.

Familien var på besøg i dag til fødselsdagskaffe, og ovenpå julen er der ikke den store trang til noget sødt. Jeg havde derfor fået den idé at lave svenske kardemommesnurrer, som jeg elsker og bare må have hver gang jeg er i Sverige. Udgangspunktet var den her opskrift , men jeg lavede lidt om. For det første bruger den ikke kardemomme i remonce, og det holder jo ikke. Så jeg lavede min med 1 spsk kanel, 1 spsk nystødt kardemomme, 1 spsk stødt kardemomme -for med de mængder kardemomme, så blev ærlig talt lidt træt af at flække skaller og støde kornene. Tror måske heller ikke at smørret skulle være smeltet helt i mælken -det gjorde i hvert fald dejen meget klistret, og jeg endte med at måtte bruge 2 dl mel mere end i opskriften. Desuden penslede jeg dem med æg og dryssede med en blanding af 2 spsk sukker og 2 tsk nystødt kardemomme. Bagetiden var ca 15 min. ved 225 grader. Min søster hjalp med udrulning og snurre processen, og der måtte vi så blankt erkende, at vi ikke er...

Jeg har i år været på min 12. Roskilde Festival - 5 som almindelig tilskuer (1994-1997 og 2001) og 7 i træk som samarit (2010-2016). Hvor festivallerne som tilskuer står nogenlunde tydeligt i erindringen, selv om jeg kan have svært vedcat sige hvilket år jeg så hvad, så flyder de sidste syv festivaller som samarit mere ud, og jeg har efterhånden svært ved at huske, hvad jeg har set. Det er efterhånden et generelt problem i forhold til koncerter, og min teori er, at jeg har set så mange koncerter, at der skal mere til at imponere mig eller noget særligt til før de skiller sig ud og bliver husket. Nogen gange føler jeg mig som en gammel anmelder, når jeg står til gode 4 stjerners koncerter og ikke rigtig bliver revet med, fordi de måske er lidt rutineprægede eller mit humør lige er til noget andet på det tidspunkt. De koncerter går efterhånden i glemmebogen, og det er synd. Derfor vil jeg i år og prøve for fremtiden, at skrive om de koncerter, jeg har set. Det er ikke anmeldelser, men...

For et par uger siden var jeg på en helt forrygende bytur med samaritterne. Der blev drukket og festet til den lyse morgen -fedt at jeg stadig kan holde til det engang imellem. Vi fik også godt gang i dansegulvet, hvilket fik mig frem til følgende konklussioner: 1) Det er alt for lang tid siden, at jeg har danset. 2) At jeg rigtig godt kan lide at danse. Ergo jeg burde gøre det noget oftere. Siden har jeg så et par gange om ugen danset rundt i stuen til høj musik bare et kvarters tid til en halv time -det er den sjoveste motion! Her er musikken ikke helt uvæsentlig, og særligt tre numre synes jeg er gode dansenumre. Har du andre gode forslag til numre, der er gode at danse til, så skriv det i en kommentar, og jeg afprøver gerne om det virker for mig :-D 1. Justin Timberlake - Can't Stop the Feeling! Nu er jeg generelt glad for Justin Timberlake, og den her sang er en af hans bedre. Jeg bliver decideret glad af den, og den er umulig at sidde stille til. Det er gennem musikals...

Jeg var syg i sidste uge med feber og ondt i halsen. Det er jo altid en god grund til at lave hvid glühwein. Jeg kunne ikke få økologiske appelsiner, så jeg lavede varianten med æbler, krydret med et par kanelstænger, kardemommebælge, nelliker og en enkelt stjerneanis. Som sædvanligt med et sjus amaretto -mums, og så var jeg også træt efter et glas. Gryden røg derfor i køleskabet stadig med smagsgiverne i. Der har den så stået siden, for jeg var rask igen dagen efter, og det har været sommervejr, og så er det ikke lige varm vin, der står på listen over ting, som man har lyst til. Her til aften er der Europæisk Melodi Grand Prix, og selv om jeg i år bare ser det alene, så fik jeg lyst til at gøre det lidt festligt med et lille glas. Så jeg den idé, at jeg da kunne prøve at drikke den glühwein, som nu har trukket en uge i køleskabet kold. Det var sl...

Jeg har nu prøvet at pin curle mit hår en del gange, så her kommer lige en opsamling på mine erfaringer. For det første mit hår har temmelig nemt ved at holde på krøllerne, så der skal ikke så meget til. Mit hår sættes bedst efter det er vasket og er håndklæde tørt. Inden jeg sætter det får det en god omgang mousse -sørg for at det kommer ud i spidserne. Så er det ellers bare at gå i gang.  Det der med setting pattern er en hel videnskab, og der er meget som jeg ikke har prøvet. Jeg har nemlig indtil videre haft gode erfaringer med det Rita Hayworth inspirerede setting pattern, hvor toppen laves i standing pin curls - jeg laver to rækker bagud i pandehåret og resten til siden. Hvis jeg vil have det mere fladt på toppen, så pandehåret går ned over panden og laver peek-a-boo wave, så laver jeg almindelige pin curls. I siderne sætter jeg det i rækker med skiftende retninger. Bagved sætter jeg sådan som det er nemmest, og er nået frem til, at jeg skal op på tre rækker, hvis det s...

I går var jeg i teatret, og det var en glimrende mulighed for at afprøve endnu en omgang vintage hår. Denne gang skulle det så afprøves at sove med det. Efter hårvasken fik håret en omgang mousse, og så var det ellers i gang. Som nævnt i sidste indlæg, så var planen at sætte det hele med hårnåle. Jeg måtte opgive på toppen og brugte klemmer det, men resten blev sat med hårnåle. Det var faktisk ikke så svært. Denne gang gik jeg ud fra et setting pattern, som skulle give hår som Rita Hayworth (jeg synes hun er fantastisk i Gilda).  Efter at have sat det tog jeg tørklæde på for at holde bedre på nålene og gik i seng. I begyndelsen føltes det lidt underligt, men det gik hurtigt over, og der var ingen problemer med at falde i søvn. Næste morgen havde jeg god tid, så lod det sidde i lidt længere for en sikkerheds skyld. Da jeg tog det ud fik det lidt hårlak inden børstningen, og efter et par gange lidt hårolie for shine og lidt ekstra hårlak på udvalgte steder. Det gav et blødere ...

Selvfølgelig tørrer mit hår ikke på 4 timer, når det er sat op. Så efter 4 timer gav jeg håret en kort tur med hårtørren og satte mig til at vente yderligere en halv times tid til håret var helt tørt og køligt. Pludselig forstår jeg idéen med en tørrehjelm meget bedre! Næste gang tror jeg, at jeg skal prøve at sove med det, hvilket giver en ny udfordring, for jeg tror ikke klemmerne er så rare at sove på, og så skal det hele sættes med krydsede hårnåle. Jeg har godt nok set en udgave med almindelige flade hårspænder, men det så ud til at give nogle mærker i håret, som gerne skulle undgås. Det var med en vis spænding, at jeg tog klemmer og nåle ud af håret. Og hold da op, hvor det krøllede som det kan ses på det første billede. Heldigvis havde tutorials på YouTube fortalt mig, at det der klassiske look handler om børstning, så jeg børstede lidt. Gik tilbage for at se børste videoer igen og børstede noget mere. På billede 2 var jeg meget tæt på noget af det, som jeg fik efter, m...

Jeg har set temmelig meget Agent Carter på det sidste. Den serie er intet mindre end fantastisk, og jeg kan ikke anbefale den nok. Se den! Udover de vigtige ting som historie, skuespil osv, så er jeg ret vild med den gennemførte 40'er stil, som er i serien. Det er både elegant, men samtidig meget hverdagsagtigt vist i serien. Så jeg har fået lyst til og mod på at kaste mig ud i et vintage projekt, hvad angår hår, tøj og hatte. Jeg har allerede et par hatte som jeg ikke går nok med, så de skal bare luftes lidt mere. Samtidig har jeg længe været på udkig efter en god fedora, så det er måske nu, der skal gøres alvor af det, og så drømmer jeg lidt om at bestille den her hat hjem fra USA. Tøjet kommer til at kræve lidt strategiske indkøb, men jeg kan nå langt med at købe et par bluser og skjorter i den rigtige stil. Hvad angår jakkerne, så har jeg længe gerne ville have nogen i den stil, da de er ret flatterende også for min kropsbygning. Nu er det der med habit jakker til kvin...

I dag på en gåtur igennem mit elskede Aarhus, har jeg med skøn musik i ørene løftet blikket og bestemt mig for at se og blive betaget  af den del af byens skønhed, man normalt ikke lægger mærke til. Solens glimten i et vindue på anden sal. Linjerne i loftet på et p-hus. Lystrådene i lamperne på et frokost sted. Et skib så blåt som vandet, sejlende ind mod vinduet på Dokk1. Byggekraner i byen, som rækker mod himlen med fascinerende linjer og peger mod en ny fremtid. Skiltene i en lukket restaurant med minder om tid, som ikke kommer igen. Vinden i folks lange hår. Gymnasieelever på vej fra skole med overdreven stil i forsøg på at være hipster.  Sådan var det også i min gymnasitid -stilen var bare en anden. To gamle damer ventende uden for en dør til plastikkirurgisk klinik.  Er det tilfældigt de står her? Eller er de på jagt efter tabt ungdom? At himlen var blå med enkelte skyer. Lampernes sagte svingen i det altid smukke loft på Hovedbaneg...

Jeg googlede mig selv her til aften -det skal man jo gøre engang imellem, så man ved, hvad der kommer frem, når en eventuel ny arbejdsgiver gør det samme -ikke at jeg kigger efter nyt job. Til min store overraskelse dukkede et debatindlæg fra Jyllands Posten op. Det er fra januar 2001, og jeg har absolut ingen erindring om, at jeg har skrevet det. Mit navn og min daværende adresse er dog på indlægget, og det lyder som noget jeg kunne have skrevet, så det har jeg nok. I tilfælde af at linket på et tidspunkt bliver forældet, så kommer indlægget her: Brug for filosofikum DET UNDRER mig, at Erik Frøkjær og Peter Naur i kronikken 17/1 faktisk giver udtryk for, at de nye studerende er i fare for indoktrinering med indførelsen af et filosofikum. De skriver, at et filosofikum vil »tjene til forblændelse og vildførelse af unge mennesker, som endnu ikke selvstændigt har tilegnet sig viden og erfaringer til effektivt at være kritiske over for alt det indbildske og opstyltede sludder...

Jeg var i biografen forleden for at se Hunger Games: Mockingjay -Part 2 den sidste i serien. Det var en god film, og som boglæser gik jeg glad ud af biografen. Scenen herover er en af mine favoritter fra filmen. I dag læste jeg så en længere artikel på Entertainment Weekly http://www.ew.com/article/2015/11/24/mockingjay-part-2-book-movie om hvorfor filmen ikke lever op til bogen. Det fik mig til at tænke lidt nærmere over mit forhold til både filmene og bøgerne, og hvordan jeg generelt har det med adaptations. Jeg fik bøgerne i fødselsdagsgave et par måneder, før den første film havde premiere i biografen. Jeg slugte dem råt på 2 dage. Det år havde jeg ingen planer nytårsaften og fik heller ikke set Dronningens nytårstale, fordi jeg var fuldstændig opslugt af bøgerne og ikke kunne lægge dem fra mig. Vi var samtidig tæt på filmpremieren, så jeg vidste, hvem der spillede hvilke roller og har således aldrig set andre for mig i rollerne. Det gælder selvfølgelig kun den første film -d...

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Kære sommer Når politikere snakker om lukkede grænser og ingen indvandring fra syd, så handler det om mennesker. Sommer, du er derimod meget velkommen til at krydse grænsen og komme ind i vores lille land. Håber vi snart ses, så jeg kan finde shorts og toppe frem fra bunden af klædeskabet. Med venlig hilsen En helt almindelig dansker Ved folketingsvalget forleden stemte hver femte dansker på Dansk Folkeparti, som bl.a. kæmper for at lukke grænserne og stoppe indvandringen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gik i baglås på valgaftenen, da det gik op for mig, hvor stor opbakning DF har, og at jeg er bekymret over den retorik som bruges om de(t) fremmede, indvandrere og flygtninge. Men det er ikke alt dansk som per defination er godt. Den danske sommer har i år indtil nu vist sig fra sin koldeste og mest kedelige side, helt i tråd med den politiske stemning i befolkningen. Personligt kunne jeg godt bruge noget mere varme.

Jeg er er i gang med en mindre søndagsoprydning i mine papirer, hvilket også gælder dem på computeren. For at være helt ærlig, så overspringshandler jeg helt vildt, burde nemlig forberede mig til mundtlig eksamen på tirsdag. Jeg tager mig sammen, når jeg er færdig med det her indlæg. Anyways i min dokument gennemgang faldt jeg over følgende. Det er en artikel, som jeg skrev for et par år siden til Rårup Skoles 75? års jubilæumsskrift. Da det sidste indlæg også handlede om Tyskland, så var det jo meget passende, at min beretning om udveksling med en tysk klasse kommer her: I foråret 1989 blev der en dag i klassen delt breve ud til os, som skulle være med til udveksling med skolen i Garding i Tyskland. Værs’go’   her er et brev fra den, som skal bo hos dig, og som du skal bo hos i Garding. ’Min’ tysker hed Andrea, og i brevet skrev hun lidt om sig selv, og der var et billede med. Vi skrev og sendte breve retur. I min klasse var vi så high-tech, at vi lavede en video, hvor vore...

I dag havde vi om læse- og skrivemetoder med indlagte opgaver. Under skrivning kom vi selvfølgelig ind på hurtigskrivning (skriv som du tænker) som et middel mod skriveblokering. Vigtigheden i at adskille forfatteren og redaktøren blev her understreget. Der har vi kernen til mine egne skriveproblemer -jeg har meget svært ved at lægge redaktøren på hylden. Vi fik nu en opgave. Udfra et givet begreb skulle der skrives hurtigt i et par minutter. Bagefter fik vi tid til at redigere i det skrevne og vælge noget centralt ud, som så skulle læses op for klassen. Jeg gik som den eneste i klassen over i fiktions-genren. Resultatet, som gav et smukt fra underviseren, blev følgende. Omsorg Hun holdt barnet ind til sig, mens det græd. Ingen ord var nødvendige. Jeg er her, sagde bevægelsen, ved din side, i dit nærvær, hvis du har brug for det.

Så varer det ikke længe, før jeg begynder et nyt kapitel i mit liv. På fredag er det sidste arbejdsdag i Nymarken i et års tid. Og selv om jeg glæder mig til at starte på merituddannelsen til pædagog, så bliver det hårdt at sige farvel til alle de dejlige folk, store som små, som har deres daglige gang i Nymarken. Anyways her et par uger før studiestart, er jeg nu blevet oprettet bruger i det interne it-system, så nu får jeg forhåbentlig snart oplysninger om skema og andet i den dur. Det eneste jeg indtil videre har skulle gøre er at uploade billede til mit nye studiekort -yay så er der snart studierabat igen, hvilket bliver tiltrængt det næste års tid -fattig studerende igen *suk*. Valget falgt på nedenstående billede. Det kan jeg godt holde ud at kigge på de næste tre år, og det er også ok med mig, at de bruger det til klasselister.

Et højtelsket Hopper-krus er efter mange års tro tjeneste blevet skadet, da der blev tabt en morgenmadsskål. Morgenmadskålen overlevede uden skader. Ejeren, som selv er skyld i ulykken, er meget ked af det og bebrejder sig selv. Hun udtaler: "Havde det da bare været omvendt. Skålen kan nemt erstattes men kruset, som er en gave, der er købt i Chicago, er ikke lige til at få et nyt af. Og hvad skal jeg nu drikke min morgenkaffe af?"

Jeg gik ikke bare forbi, da en alkoholiker faldt om på gaden i dag. Jeg havde godt set ham glide lige så stille ned ad den store, skrå sidde-sten på Skt. Knuds Torv. Først lignede det, at han ville lægge sig til at sove. Men da han sagde hjælp, så gik jeg over til ham. Han kunne ikke selv komme op. Sammen med en anden kvindelig forbipasserende fik vi ham op på stenen igen. Han klagede over ondt i hoften, havde et par elektroder på, som lignede noget fra et EKG, og han kunne ikke stå op selv. Vi blev enige om at ringe 112 for en sikkerheds skyld. Og mens hun snakkede med 112, så sørgede jeg for, at han ikke fik den øl fra hans pose, som han virkelig gerne ville have. Og sådan mødte jeg John. Det er tydeligt, at han ikke har haft et nemt liv. Ansigtet er hærget, og tænderne i undermunden er små sorte dupper der stikker op. John havde ondt, og ville bare have en øl mere. Han har det elendigt, fordi han ikke får metadon mere. Men John ville ikke på sygehuset, for de er trætte af ham...

I dag har jeg klaret to af påskens projekter -yay! 1. At lære at spille på ukulele. Det tog en god times tid. 2. At lære at lave gifs. Jeg er godt tilfreds med mit første forsøg: Andre ting som gerne skulle nåes i påsken: rengøring, tøjvask, lidt arbejde i haven, besøg i Stenderup og to samarit-vagter på stadion. God påske :-)