Jeg googlede mig selv her til aften -det skal man jo gøre engang imellem, så man ved, hvad der kommer frem, når en eventuel ny arbejdsgiver gør det samme -ikke at jeg kigger efter nyt job.
Til min store overraskelse dukkede et debatindlæg fra Jyllands Posten op. Det er fra januar 2001, og jeg har absolut ingen erindring om, at jeg har skrevet det. Mit navn og min daværende adresse er dog på indlægget, og det lyder som noget jeg kunne have skrevet, så det har jeg nok. I tilfælde af at linket på et tidspunkt bliver forældet, så kommer indlægget her:
Brug for filosofikum
DET UNDRER mig, at Erik Frøkjær og Peter Naur i kronikken 17/1 faktisk giver udtryk for, at de nye studerende er i fare for indoktrinering med indførelsen af et filosofikum.
Til min store overraskelse dukkede et debatindlæg fra Jyllands Posten op. Det er fra januar 2001, og jeg har absolut ingen erindring om, at jeg har skrevet det. Mit navn og min daværende adresse er dog på indlægget, og det lyder som noget jeg kunne have skrevet, så det har jeg nok. I tilfælde af at linket på et tidspunkt bliver forældet, så kommer indlægget her:
Brug for filosofikum
DET UNDRER mig, at Erik Frøkjær og Peter Naur i kronikken 17/1 faktisk giver udtryk for, at de nye studerende er i fare for indoktrinering med indførelsen af et filosofikum.
De skriver, at et filosofikum vil »tjene til forblændelse og
vildførelse af unge mennesker, som endnu ikke selvstændigt har tilegnet
sig viden og erfaringer til effektivt at være kritiske over for alt det
indbildske og opstyltede sludder, de vil få smidt i hovedet.«
Dette, mener jeg, er en grov undervurdering af de studerendes intelligens. I min daglige gang på universitetet oplever jeg ikke mange nikkedukker, der godtroende tror på alt. Der er tale om en stor spørgelyst, hvis man umiddelbart ikke kan få tingene til at hænge sammen.
Hvis Frøkjær og Naur mener, at de kan indoktrineres, så har de netop brug for et filosofikum. Et filosofikums vigtigste opgave er jo, at man gennem et kendskab til diverse filosofiske og videnskabelige retninger opnår en metodisk og kritisk sans, og kun derved kan man undgå de kinesiske tilstande, som Frøkjær og Naur bruger som skræmmebillede.
Her næsten 15 år senere synes jeg, at det lyder meget fornuftigt, men jeg kan godt frygte, at det ikke længere forholder sig sådan på dagens universitet. Jeg er nemlig ikke sikker på, at voksne curlingbørn, konkurrencestat og fremdriftsreform har gjort noget som helst godt for studerendes evne til at tage kritisk stilling og danne en mening selv. Hvor er jeg dog både glad og taknemmelig for, at jeg gik på universitetet på et tidspunkt, hvor der var plads til fordybelse og sidespring uden for pensum -det gjorde uddannelsen og dannelsen bedre.
Dette, mener jeg, er en grov undervurdering af de studerendes intelligens. I min daglige gang på universitetet oplever jeg ikke mange nikkedukker, der godtroende tror på alt. Der er tale om en stor spørgelyst, hvis man umiddelbart ikke kan få tingene til at hænge sammen.
Hvis Frøkjær og Naur mener, at de kan indoktrineres, så har de netop brug for et filosofikum. Et filosofikums vigtigste opgave er jo, at man gennem et kendskab til diverse filosofiske og videnskabelige retninger opnår en metodisk og kritisk sans, og kun derved kan man undgå de kinesiske tilstande, som Frøkjær og Naur bruger som skræmmebillede.
Her næsten 15 år senere synes jeg, at det lyder meget fornuftigt, men jeg kan godt frygte, at det ikke længere forholder sig sådan på dagens universitet. Jeg er nemlig ikke sikker på, at voksne curlingbørn, konkurrencestat og fremdriftsreform har gjort noget som helst godt for studerendes evne til at tage kritisk stilling og danne en mening selv. Hvor er jeg dog både glad og taknemmelig for, at jeg gik på universitetet på et tidspunkt, hvor der var plads til fordybelse og sidespring uden for pensum -det gjorde uddannelsen og dannelsen bedre.
Kommentarer