Gå videre til hovedindholdet

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger:

Kære Kim Skotte

Jeg har nu brugt en hel formiddag på at spekulere over en formulering i din koncertanmeldelse af Peter Sommer i dagens avis. Du skriver, at Valby Bakke handler om "at tale, ikke snakke". Som du jo nok er klar over, er det ikke lige den formulering Peter Sommer bruger i sangen. Her hedder det nemlig "snakke, ikke tale, bare snakke", og så er mit spørgsmål, om det er helt bevidst, at du har vendt det om, eller om det er en fejl?

Når jeg nu har brugt en formiddag på at spekulere over det, skyldes det, at jeg i det hele taget har tænkt en del over formuleringen i Peter Sommers sang, specielt efter min søster og jeg kom til at snakke om teksten. Vi er født og opvokset på Horsens-egnen, men hvor jeg har slået mig ned i Århus, valgte min søster København. Hun er altså lige som Peter Sommer en østjyde, der har taget turen til København.

Min søster havde egentlig ikke lagt mærke til det, før hun hørte sangen, men i København taler man meget, man snakker ikke. Heller ikke med vennerne, dem taler man også med, og som god østjyde synes jeg jo, at det lyder forfærdeligt anstrengende i længden. Jeg snakker med mine venner og folk generelt, det er sjældent, at jeg taler.

Når jeg taler, så er det fordi, jeg vil/skal høres og derfor taler til folk. Det er, når jeg stiller mig op foran folk til festlige lejligheder, eller når der skal holdes oplæg på uni, det er, når jeg får ordet til møder. Jeg arbejder i en ungdomsklub, og der sker det også, at jeg taler med de unge, men så er det som regel om noget mere alvorligt. Jeg taler ikke med mine venner, medmindre det er i telefonen, for den taler vi også i her i Jylland. Om det så skyldes, at der ligger en distance i selve telefonsituationen eller, om det skyldes at det bare lyder bedre at tale i telefon pga. bogstavrimet, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg taler i telefon, den snakker jeg ikke i, selv om det er med vennerne, som jeg jo ellers bare snakker med.

Forskellen på at tale og snakke er for mig, at det at tale er noget formelt og højtideligt. Samtidig er der noget distanceskabende i ordet, og der ligger ind i mellem et lille hierarki gemt i ordet. Snak derimod er noget mere løst og uhøjtideligt, derfor er der en forskel på, om man snakker med folk, eller man taler til dem. Om det holder stik, hvis man slår op i en ordbog, ved jeg ikke, men hvis man tager navneordene tale og snak og sammenligner dem, så synes jeg ikke, at min skelnen er helt forkert.

Og det er netop det, jeg synes er den fine pointe i Valby Bakke, at Peter Sommer trænger til bare at snakke. Ikke noget taleri med alt dets indbyggede højtidelighed, formalitet og distance. Bare snakke, hvor man ikke behøver at "klæde sig ud" (som der også bliver refereret til i sangen). Derfor mener jeg også, at sangen handler om "ikke tale, bare snakke", og derfor faldt jeg over din formulering i anmeldelsen. Mener du, at sangen handler om at "tale, ikke snakke", fordi du bor øst for Valby Bakke, og det er dit udgangspunkt, eller ligger du noget andet i det, eller er det bare en fejl?

Håber meget på et svar.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Årets pressefoto

Jeg var på Aros i går for at se lidt Bill Viola -ham vender jeg tilbage til en anden gang - i samme omgang fik jeg så set udstillingen af årets pressefotos. Jeg har altid været fascineret af pressefotos, og jeg har siden jeg var lille bladret i mine forældres bog med pressefotos adskillige gange. Og mens jeg gik der på udstillingen blev jeg endnu engang fascineret af, hvor meget man egentlig kan fortælle med et billede, og der var mange rigtig gode. Men årets nyhedsbillede er i mine øjne i en klasse for sig, og er et af de billeder, som folk husker. Det er Martin Lehmann, der har fanget et dansk par, der ligger og soler sig på en strand i Phuket, som om intet var hændt, mens oprydningsarbejdet efter tsunamien er i fuld gang. Jeg ved stadig ikke, om jeg skal grine eller græde over det billede. Men jeg synes, det meget godt illustrerer, hvordan vestlige mennesker forholder sig katastrofer, som ikke umiddelbart har noget med os at gøre. Danish couple on the beach in Phuket by Martin Lehma...