I forbindelse med mit speciale om Michael Moore og Fahrenheit 9/11 har jeg i dag læst i Aristoteles' retorik og faldt over følgende:
Stof til eftertanke...
Retorikken har altså sådanne ting til genstand, som vi drøfter og rådslår om, men som vi ikke har noget fag eller nogen videnskab til at besvare, og den fungerer mellem tilhørere, der ikke formår at overskue en altfor kompliceret sammenhæng eller fastholde en længere tankerække. Og drøftelsen angår ting, som synes at have mulighed for at falde ud til enten den ene eller den anden side. Ting, som ikke kan forandres hverken før, nu eller senere, finder jo ingen på at debatere, hvis han mener, at det forholder sig således. Det kommer der nemlig ikke noget ud af.
Stof til eftertanke...
Kommentarer