Jeg var i biografen forleden for at se Hunger Games: Mockingjay -Part 2 den sidste i serien. Det var en god film, og som boglæser gik jeg glad ud af biografen. Scenen herover er en af mine favoritter fra filmen. I dag læste jeg så en længere artikel på Entertainment Weekly http://www.ew.com/article/2015/11/24/mockingjay-part-2-book-movie om hvorfor filmen ikke lever op til bogen. Det fik mig til at tænke lidt nærmere over mit forhold til både filmene og bøgerne, og hvordan jeg generelt har det med adaptations.
Jeg fik bøgerne i fødselsdagsgave et par måneder, før den første film havde premiere i biografen. Jeg slugte dem råt på 2 dage. Det år havde jeg ingen planer nytårsaften og fik heller ikke set Dronningens nytårstale, fordi jeg var fuldstændig opslugt af bøgerne og ikke kunne lægge dem fra mig. Vi var samtidig tæt på filmpremieren, så jeg vidste, hvem der spillede hvilke roller og har således aldrig set andre for mig i rollerne. Det gælder selvfølgelig kun den første film -de personer som bliver introduceret senere har jeg haft et andet billede af inde i mit hoved. Når jeg siger et andet billede, så skal det siges, at det ikke er alle karakterer i bøger, som jeg får et klart billede af i mit hoved, når jeg læser bøger. Det skal dog siges, at da castingen til de senere film blev offentliggjort var Finnick, Joanna og Madge præcis som jeg havde forestillet mig, hvorimod Beetee og Plutarch så anderledes ud. Efter at have set dem i rollerne har de langsomt overtaget billedet i mit hoved, når jeg læser bøgerne. Det samme skete fx med Harry Potter og Games of Thrones -de personer jeg så på skærmen erstattede billederne i mit hoved.
For mig sker der en sammenblanding mellem bog og film, når det gælder personerne, men denne sammenblanding kan også ses i mit forhold til handlingen. Når jeg ser et nærbillede af Katniss i filmen, så ved jeg, hvad hun tænker for det har jeg læst i bogen. Når jeg ser filmen har jeg hele tiden bogen i baghovedet, som kilde til ekstra information. Samtidig giver filmen mig nye billeder til handlingen i bogen med en større detaljerigdom end min fantasi ofte kan klare i læsningens fart. Bog og film kommer for mig til at supplere hinanden, og jeg har svært ved at skelne dem ad. Jeg kan godt pege på ting, som ikke er med i filmen eller de scener som er tilføjet, som ikke er i bogen, men dybest set bliver der for mig tale om en samlet historie. Jeg kan huske, at jeg engang omtalte Harry Potter filmene som en forkortet illustreret udgave af bøgerne -det tror jeg er meget rammende for mit forhold til adaptations generelt i de tilfælde, hvor jeg har læst bøgerne.
Derfor var det interessant for mig at læse ovennævnte artikel, hvor der netop laves en analyse af film og bog hver for sig og på den baggrund kan jeg faktisk godt følge, at filmen skuffer i forhold til bogen. Der er nogle vældig interessante pointer, så jeg vil opfordre folk til at læse artiklen. En væsentlig forskel er selvfølgelig at bogen er noget voldsommere -den skulle ikke leve op til en PG-13 rating af økonomiske årsager. Det får også konsekvenser for hovedbudskabet, hvis man kun har set filmene. Jeg har som sagt svært ved at skille dem ad, men en af grundene til at jeg har set filmene og læst bøgerne ind til flere gange i løbet af de sidste 4 år, og nok bliver ved med i mange år fremover, er at det er en væsentlig fortælling om krig, terror, medier og underholdning. Som al god scence fiction siger den en masse om den nutid vi lever i, og det er ikke et kønt billede, der bliver malet i Hunger Games. Det kan godt være, at Suzanne Collins skrev bøgerne til YA publikum, men det er relevant læsning også for voksne, hvilket er en stor del af grunden til både bøgernes og filmenes succes. Det er sikkert også grunden til, at filmene har en hel stjerneparade af skuespillere i større biroller, hvilket man ikke normalt ellers ser i den genre.
Jeg vil derfor anbefale alle at se filmene -de er gode. Men jeg vil i endnu højere grad anbefale at læse bøgerne. Det er grum og fængslende læsning, og så er de fortalt i jeg-form set fra Katniss' synspunkt, hvilket gør dem endnu mere interessante. Som læser får man et helt unikt indblik i hendes tanker, frygt, usikkerhed, følelser, vrede, håbløshed og fightervilje. Det er i mine øjne en af de mest interessante helteroller, der nogensinde er skrevet.
Kommentarer