Gå videre til hovedindholdet

Vintage hår (1. del)

Jeg har set temmelig meget Agent Carter på det sidste. Den serie er intet mindre end fantastisk, og jeg kan ikke anbefale den nok. Se den!

Udover de vigtige ting som historie, skuespil osv, så er jeg ret vild med den gennemførte 40'er stil, som er i serien. Det er både elegant, men samtidig meget hverdagsagtigt vist i serien. Så jeg har fået lyst til og mod på at kaste mig ud i et vintage projekt, hvad angår hår, tøj og hatte.
Jeg har allerede et par hatte som jeg ikke går nok med, så de skal bare luftes lidt mere. Samtidig har jeg længe været på udkig efter en god fedora, så det er måske nu, der skal gøres alvor af det, og så drømmer jeg lidt om at bestille den her hat hjem fra USA.

Tøjet kommer til at kræve lidt strategiske indkøb, men jeg kan nå langt med at købe et par bluser og skjorter i den rigtige stil. Hvad angår jakkerne, så har jeg længe gerne ville have nogen i den stil, da de er ret flatterende også for min kropsbygning. Nu er det der med habit jakker til kvinder ikke det nemmeste at finde i Danmark -udvalget er i hvert fald ikke særlig stort, slet ikke i min størrelse. Heldigvis går turen snart til London, så der skal jeg på jagt. Det er dermed et lidt længere projekt.

Håret derimod kunne jeg godt gå i gang med. I en af scenen hvor Violet bliver banket op sent om aftenen bemærkede jeg, at hendes hår foran var sat op i noget der ligner ruller sat fast med hårnåle, og så slog det mig, at det måtte være sådan de satte deres hår til hverdag dengang. En tur på YouTube bekræftede dette, og der fandt jeg selvfølgelig også nogle tutorials. Teknikken hedder pin curls. Det skal lige bemærkes, at Violet kun har det i håret foran, da hun er sygeplejerske og derfor skal gå med opsat hår. Til hverdag vil det derfor være spild af tid at gøre det med hele håret. Hvorimod man i sæson 1 ser Peggy have pin curls i hele håret. Begge scener med pin curls i håret er ved sengetid, fordi de skal sidde i temmelig længe, derfor sættes de ofte i vådt hår om aftenen, og så tager man dem ud af tørt hår om morgenen.

Jeg havde en fridag i dag og skulle i teatret i aften, så nu skulle det afprøves. Med udgangspunkt i de her YouTube videoer (Guide to pin curls og Vintage Waves og så er mit hår ret langt at rulle på den måde, men heldigvis findes der en "barrel" teknik som kan ses her) er håret nu sat op og venter på at tørre. I videoerne snakker de om setting lotion -her i testfasen har jeg bestemt mig for ikke at gå ud at købe en masse produkter, så jeg har sat det op i vådt hår, som så fik en omgang hårlak til sidst, så må vi se, hvordan det går. Det tog ca 40 minutter at sætte op, med lidt øvelse kan jeg sagtens få det ned på ca 30. Hvis du kaster dig ud i projektet vil jeg anbefale at sidde ned foran et spejl og lytte til musik, lydbog eller podcast imens, så går tiden lidt hurtigere. Nu skal det så sidde i ca 4 timer til håret er helt tørt, før det tages ud og skal reddes igennem og sættes. Og ja, så fandt jeg også ud af, hvorfor husmødrene dengang gik med tørklæder -det ser noget smartere ud og dækker pin curls, mens de tørrer.

Teater er så blevet aflyst, men så er håret testet til på lørdag, hvor vi har fået billetter i stedet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Hvid glühwein med æble og kanel

Jeg er forkølet, og så har man jo den perfekte undskyldning for at lave lidt glühwein. Jeg er sikker på, at det er bedre end en masse medicin! Sidste år i december var min søster og jeg i Berlin og var rundt på diverse julemarkeder. Vi blev vilde med hvid glühwein, og når det skulle være rigtig godt med en sjat amaretto. På Alexanderplatz fik vi en variant med æble og kanel, og det smagte fantastisk. Og da det er midt i højsæsonen for æbler, så er var det jo oplagt at prøve at lave sådan en udgave. Nu sidder jeg så og drikker det med en sjat amaretto i det oprindelige glas fra Alexanderplatz, og min udgave blev særdeles vellykket, så inden jeg glemmer opskriften, må den hellere skrives ned. Hvid Glühwein med æble og kanel 1 flaske hvidvin 2 æbler skæret i skiver 3-4 stænger kanel ½ dl rørsukker Skal af ½ citron Evt. honning eller rørsukker til at smage til. Det hele blandes i en gryde og varmes i ½ time -det må ikke koge. Kan drikkes som den er eller med en sjat amerett...