Gå videre til hovedindholdet

Pin Curl update

Jeg har nu prøvet at pin curle mit hår en del gange, så her kommer lige en opsamling på mine erfaringer.
For det første mit hår har temmelig nemt ved at holde på krøllerne, så der skal ikke så meget til.
Mit hår sættes bedst efter det er vasket og er håndklæde tørt. Inden jeg sætter det får det en god omgang mousse -sørg for at det kommer ud i spidserne. Så er det ellers bare at gå i gang. 

Det der med setting pattern er en hel videnskab, og der er meget som jeg ikke har prøvet. Jeg har nemlig indtil videre haft gode erfaringer med det Rita Hayworth inspirerede setting pattern, hvor toppen laves i standing pin curls - jeg laver to rækker bagud i pandehåret og resten til siden. Hvis jeg vil have det mere fladt på toppen, så pandehåret går ned over panden og laver peek-a-boo wave, så laver jeg almindelige pin curls. I siderne sætter jeg det i rækker med skiftende retninger. Bagved sætter jeg sådan som det er nemmest, og er nået frem til, at jeg skal op på tre rækker, hvis det skal kunne holde i mit lange hår. I London købte jeg for nyligt foam rollers og de små har indtil videre givet det bedste resultat i håret bagved. Til standing pin curls bruger jeg clips og resten sætter jeg som udgangspunkt med krydsende hårnåle -det holder bedst i mit tykke, lange hår og er rarest at sove med. Efter det hele er sat får det (nogen gange) en let omgang hårlak. 

Jeg har nu et par gange sat håret uden spejl, mens jeg har set fjernsyn. Det bliver så ikke så præcist og lidt mere rodet i mønsteret, men krøllerne bliver stadig fine. Og så har jeg fundet ud af, at der er stor forskel på at bruge en eller to finger bredde, når man ruller. Det første giver væsentligt flere krøller.

Nu går jeg som regel i bad om aftenen, så jeg sover med det i med et tørklæde omkring håret. Da mit hår er ret tykt, har jeg oplevet, at det ikke var helt tørt om morgenen, så jeg er begyndt at give det en tur ca 5 min med hårtørreren på halvt blæs, inden jeg går i seng. Så er det i hvert fald helt tørt næste morgen. Går udfra at det er tørt efter 4 timers tid, så det er vist også vejen frem, hvis det sættes om dagen. Jeg har en enkelt gang sat det om aftenen i tørt hår (vasket om morgenen). Her fik det lidt vand sprayet på efter det var sat, så det blev let fugtigt. Det gav også et ganske godt resultat.

Næste morgen tager jeg det ud. Reder håret igennem et par gange. Jeg har fundet ud af at lidt af min sædvanlige hårserum eller olie er god til fjerne det værste frizz i den krøllede del af håret og får krøllerne til at sidde flot. En let hårvoks er også god til formålet og holder krøllerne lidt bedre i løbet af dagen. Nu er jeg jo typen, der har det med at rode i mit hår flere gange i løbet af dagen, så derfor gider jeg ikke bruge en masse energi og hårlak på børstning og sætning. Jeg lader mit hår gøre lidt som det vil. Og that's it!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Årets pressefoto

Jeg var på Aros i går for at se lidt Bill Viola -ham vender jeg tilbage til en anden gang - i samme omgang fik jeg så set udstillingen af årets pressefotos. Jeg har altid været fascineret af pressefotos, og jeg har siden jeg var lille bladret i mine forældres bog med pressefotos adskillige gange. Og mens jeg gik der på udstillingen blev jeg endnu engang fascineret af, hvor meget man egentlig kan fortælle med et billede, og der var mange rigtig gode. Men årets nyhedsbillede er i mine øjne i en klasse for sig, og er et af de billeder, som folk husker. Det er Martin Lehmann, der har fanget et dansk par, der ligger og soler sig på en strand i Phuket, som om intet var hændt, mens oprydningsarbejdet efter tsunamien er i fuld gang. Jeg ved stadig ikke, om jeg skal grine eller græde over det billede. Men jeg synes, det meget godt illustrerer, hvordan vestlige mennesker forholder sig katastrofer, som ikke umiddelbart har noget med os at gøre. Danish couple on the beach in Phuket by Martin Lehma...