Gå videre til hovedindholdet

Doenjang jjigae 된장 찌개

Det regner, så det er suppevejr. En af mine absolutte favoritter i den kategori er den koreanske doenjang jjigae. Jeg er efter en del afprøvning og research kommet frem til min egen version. Udgangspunktet er den her opskrift fra Aaron and Claire https://aaronandclaire.com/doenjang-jjigae-korean-soybean-paste-stew/, men med mine egne modifikationer. Og får man lyst til at gå på opdagelse i det koreanske køkken, kan jeg anbefale deres Youtube kanal med mange hurtige, simple og virkelig gode koreanske retter.

Opskriften kræver en tur i en asiatisk butik for at finde 2 ingredienser, som ikke kan erstattes med andet.
Doenjang (된장) som er en fermenteret sojabønnepasta og gochugaru (곶추가루) som er koreanske chili flakes og smager anderledes (og bedre) end andre chili varianter. Det er blevet min go to chili til alt.

Doenjang jjigae  된장 찌개 
1-2 forårsløg
1/2-1 løg eller 1-2 skalotteløg 
3 fed hvidløg hakket
1-2 Shitake svampe - jeg bruger de tørrede i skiver og udbløder det i kogende vand først. Andre svampe kan også bruges.
1 kartoffel i tern eller evt. daikon 
1/2 squash i tern
200 g tofu - jeg kan bedst lide den faste af slagsen, så den bruger jeg.

1 l vand
5 spsk doenjang
1/2 - 1 spsk gochugaru (mindre hvis man ikke er så glad for chili)
1/2 spsk dasida (oksebouillon pulver, så alm bouillonterning kan fint bruges)

Evt. ris til servering.

Svits forårsløg og løg i olie i en gryde, tilsæt hvidløg. Tilsæt resten af ingredienserne men vent med squash og tofu, da de ikke skal koge så længe. Kog til kartoflerne næsten er færdige og tilsæt squash. Smag til med mere doenjang. Når det hele er klart tilsættes tofuen og giv det et halvt minut, og så er det spisetid. Jeg plejer at tage lidt kogt ris op i en spiseskål og hælde suppen med fyld over. En rest kolde ris fra dagen før virker glimrende, og de behøver ikke at varmes op inden - det klarer suppen. Som alt andet i suppekatogorien smager det også godt om ikke bedre dagen efter.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Årets pressefoto

Jeg var på Aros i går for at se lidt Bill Viola -ham vender jeg tilbage til en anden gang - i samme omgang fik jeg så set udstillingen af årets pressefotos. Jeg har altid været fascineret af pressefotos, og jeg har siden jeg var lille bladret i mine forældres bog med pressefotos adskillige gange. Og mens jeg gik der på udstillingen blev jeg endnu engang fascineret af, hvor meget man egentlig kan fortælle med et billede, og der var mange rigtig gode. Men årets nyhedsbillede er i mine øjne i en klasse for sig, og er et af de billeder, som folk husker. Det er Martin Lehmann, der har fanget et dansk par, der ligger og soler sig på en strand i Phuket, som om intet var hændt, mens oprydningsarbejdet efter tsunamien er i fuld gang. Jeg ved stadig ikke, om jeg skal grine eller græde over det billede. Men jeg synes, det meget godt illustrerer, hvordan vestlige mennesker forholder sig katastrofer, som ikke umiddelbart har noget med os at gøre. Danish couple on the beach in Phuket by Martin Lehma...