Jeg har i år været på min 12. Roskilde Festival - 5 som almindelig tilskuer (1994-1997 og 2001) og 7 i træk som samarit (2010-2016). Hvor festivallerne som tilskuer står nogenlunde tydeligt i erindringen, selv om jeg kan have svært vedcat sige hvilket år jeg så hvad, så flyder de sidste syv festivaller som samarit mere ud, og jeg har efterhånden svært ved at huske, hvad jeg har set. Det er efterhånden et generelt problem i forhold til koncerter, og min teori er, at jeg har set så mange koncerter, at der skal mere til at imponere mig eller noget særligt til før de skiller sig ud og bliver husket. Nogen gange føler jeg mig som en gammel anmelder, når jeg står til gode 4 stjerners koncerter og ikke rigtig bliver revet med, fordi de måske er lidt rutineprægede eller mit humør lige er til noget andet på det tidspunkt. De koncerter går efterhånden i glemmebogen, og det er synd. Derfor vil jeg i år og prøve for fremtiden, at skrive om de koncerter, jeg har set. Det er ikke anmeldelser, men mere dagbogsnotater.
Min reaktion på årets musikprogram var på forhånd ikke imponerende. Der var et par enkelte navne, som jeg gerne ville se. Der var en del navne som jeg allerede havde set - jeg behøvede fx ikke at se endnu en 2 1/2 times Neil Young koncert. Been there, done that. Og jeg behøver ikke at ødelægge en god koncertoplevelse ved at gentage den. Min indgangsvinkel til årets festival var derfor, at vagter og samværet med samaritvennerne havde første prioritet fremfor koncerter. Torsdag havde min søster købt endagsbillet, så der stod den på koncert- og søstertid, dog med det forbehold at jeg skulle vende døgn til nattevagt og derfor først kunne komme på pladsen ud på eftermiddagen. Jeg fik dog set lidt koncerter, så her kommer et koncertrecap.
Onsdag åbnede pladsen og åbningskoncerten på Orange var Damon Albarn med forskellige syriske musikere. Jeg var der ikke fra starten og hørte kun et par numre -det var lidt for arabisk til mit humør lige den dag. Jeg gik i stedet ned for at høre lidt Gramatik på Apollo -elektronisk og min tanke var, at det var glimrende løbemusik. Jeg hørte kun ca 20 minutter, for jeg skulle videre til det der blev dagens bedste koncert. Vince Staples på Pavilion var god, solid hip hop og en koncert med masser af energi. Det var armene i vejret og op og ned. Bagefter gik jeg på Bar Rock og mødtes med en gruppe samaritter og så gik vi sammen op for at se Red Hot Chili Peppers. Hold da op, hvor var det ringe. Lyden var elendig og lav, og det lød så dårligt, at jeg lidt inde i andet nummer sagde, at det der gad jeg altså ikke høre mere af. De andre var enige, og vi gik tilbage til Bar Rack, hvor der gik helt almindelig festhygge i den, specielt da aftenholdet fik fri og stødte til selskabet. Det blev derfor godt ud på natten, før turen gik tilbage til skolen.
Torsdag tog jeg op på pladsen om eftermiddagen. Choir of Young Believers fangede mig ikke -deres nye stil er slet ikke mig. Jeg mødtes med min søster, og så stod den på liggekoncert i græsset udenfor Pavilion til Junius Meyvant. Bagefter gik vi lidt rundt og kiggede, spiste og så Courtney Barnett, som live mindede os om de der pige grunge bands fra 90'erne, og fik mig til at tænke på denfang jeg så Veruca Salt på Roskilde for mange år siden -ikke dårligt. Desværre kunne vi ikke nå de sidste numre, hvis vi ville se PJ Harvey fra starten, og det skulle vi. Vi kom ikke i pit på Arena, men fik pladser lige udenfor i siden. Men lyden var ikke specielt høj der, og der var sindsygt mange mennesker, som stod tæt, og jeg blev nødt til at gå ud og få noget at drikke. Min søster endte også med at trække udenfor, og her var lyden bedre, og vi kunne også bedre se scenen og storskærmen, og derfra var det en rigtig god koncert. Jeg har set PJ tre gange på samme scene på Roskilde Festival, og det slog ikke den første gang på To Bring You My Love touren, men det var der op ad. Bagefter opgav vi at komme ind på Gloria, min søster tog hjem, og jeg havnede igen på Bar Rock med kollegerne.
Fredag skulle jeg møde på vagt lidt i midnat. Planen havde været at tage op og høre en enkelt eller to koncerter om eftermiddagen, hvilket kunne lade sig gøre nu, hvor jeg havde min egen cykel med, hvilket i øvrigt var helt fantastisk, så det skal jeg have igen. Men det blev ikke til nogen koncerter. Projekt vend døgn var ikke gået så godt, og jeg var supertræt midt på eftermiddagen og ville bare lige tage en lur på en time, som så endte med at tage 3 timer. Det var nok meget godt, for jeg kom igennem nattevagten uden problemer.
Lørdag efter en nattevagt så bliver det ret sent, før man får taget sig sammen til at tage op og høre musik. Vi var en flok, som tog op for at høre Mø på Orange scene. Det var vildt fedt. Fyldt med publikum, danseskoene på, Mø i topform og først meget imponeret over synet, siden næsten euforisk. Hun sagde også, at det er enhver dansk musikers drøm at stå der, og det har hun jo ret i. Det var i hvert fald en fest! Bagefter tog de andre hjem. Jeg gik rundt og hørte et par numre hist og her, før LCD Soundsystem skulle lukke Orange scene for i år. Manner de var gode musikere, virkelig tight og rigtig godt. Desværre var jeg alt for træt, og en en halv time inde i koncerten måtte jeg opgive og gik ud og cyklede tilbage til skolen, mens musikken fra Orange stadig kunne høres hele vejen.
Og det var så den festival. Ikke så meget musik, men masser hyggeligt selskab med samaritterne både på og især udenfor vagt, så alt i alt endnu en god Roskilde Festival, og jeg kan nok ikke holde mig væk til næste år.
Kommentarer