Gå videre til hovedindholdet

Har du 9 l vand stående???

Jeg læste en artikel i dag om, at folk i Oslo er de dårligste i Norge på hjemmeberedskab. Artiklen er siden kommet bag en betalingsmur, men den henviste bl.a. til den her liste https://www.sikkerhverdag.no/din-beredskap/hendelser-og-kriser/beredskap-i-hjemmet/. Det fik mig til at gå lidt i doomsday prepper mode - ingen panik, men det skader jo ikke at have tænkt det igennem, så det gjorde jeg sådan lidt for sjov og en sikkerheds skyld.

Tanken i de norske anbefalinger er, at du skal kunne klare dig i 3 døgn uden noget, og min nye interesse for friluftsliv har gjort, at det ikke så helt tosset ud for mit vedkommende.
●Jod behøver os over 40 ikke bekymre os om, og godt det samme for det er udsolgt overalt. 
●Andet medicin og førstehjælpsudstyr har jeg selvfølgelig.
●Varmeovn behøver jeg heller ikke. Har vintertøj, uld, tæpper og sovepose nok til at kunne holde varmen 3 døgn om vinteren i Oslo, også selv om jeg er tvunget til at være ude.
●Stearinlys/lommelygte og tændstikker/lighter har jeg det hele plus ekstra batterier. Primus og ekstra gas har jeg også, så der kan laves varm mad og koges vand.
●Vådservietter og desinfektion har jeg også (takker corona for et større lager af det sidste).
●Mad til 3 døgn - ingen problem. Og ryger strømmen er der virkelig meget mad i fryseren, som skal spises 😉. Jeg har også mad af den mere langtidsholdbare slags.

Og så måtte jeg jo erkende, at der var særlig 2 ting, hvor jeg ikke var i mål:
●DAB radio (batteridrevet), så jeg må nok hellere få købt mig bare sådan en billig en.
●9 l vand pr person!!!! Og nej, jeg har sgu ikke 9 l vand stående på lager, og det er der åbenbart ikke mange (i Oslo) som har, og det var faktisk det som bekymrede dem mest i den artiklen. Det fik mig lige til at tænke lidt, og jeg er kommet frem til, at det kommer jeg nok aldrig helt til at leve op til. Men jeg har et vand rensefilter som er købt til turbrug. Og jeg har købt 3 l vand i dag, for det var på tilbud i Meny, og efter den artikel følte jeg jo, at jeg var nødt til at købe det 😄. 
Men har du 9 l vand stående pr person??? Og hvis I er en familie på 4, så er det altså 36 l, som skal stå på lager. Medmindre I gør som mig og siger, at I nok klarer jer med mindre!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Hvid glühwein med æble og kanel

Jeg er forkølet, og så har man jo den perfekte undskyldning for at lave lidt glühwein. Jeg er sikker på, at det er bedre end en masse medicin! Sidste år i december var min søster og jeg i Berlin og var rundt på diverse julemarkeder. Vi blev vilde med hvid glühwein, og når det skulle være rigtig godt med en sjat amaretto. På Alexanderplatz fik vi en variant med æble og kanel, og det smagte fantastisk. Og da det er midt i højsæsonen for æbler, så er var det jo oplagt at prøve at lave sådan en udgave. Nu sidder jeg så og drikker det med en sjat amaretto i det oprindelige glas fra Alexanderplatz, og min udgave blev særdeles vellykket, så inden jeg glemmer opskriften, må den hellere skrives ned. Hvid Glühwein med æble og kanel 1 flaske hvidvin 2 æbler skæret i skiver 3-4 stænger kanel ½ dl rørsukker Skal af ½ citron Evt. honning eller rørsukker til at smage til. Det hele blandes i en gryde og varmes i ½ time -det må ikke koge. Kan drikkes som den er eller med en sjat amerett...