Gå videre til hovedindholdet

Min første hængekøjetur

Jeg fik en hængekøje i julegave. Et stort ønske for under min første sommer i Norge, fandt jeg ud af, at det der med hængekøje er et stort hit heroppe, og den bruges til overnatning ude på tur. Det kunne jeg jo godt se fidusen i, da jeg jo egentlig gerne vil benytte mig af allemandsretten, men for lang tid siden har konkluderet, at jeg er blevet for gammel til at sove i telt uden at få ondt i ryggen.

Et ferskingskurs i friluftsliv med DNT i efteråret gav mig modet på at tage mere på tur, og så begyndte jeg ellers at købe gear. Primus og gryde til at lave mad, ting til at spise med og af og en god kniv. Jeg investerede også i et par vandrestave for at aflaste mine slidgigt ramte knæ, når jeg hår mere i terræn.

Til jul og fødselsdag fik jeg så hængekøje plus gavekort til at købe lidt ekstra udstyr til den. Så jeg har trævenlige stropper, en tarp og myggenet. Efter nytår har jeg så købt en dunsovepose, liggeunderlag og en ny rygsæk, og så har jeg bare ventet på, at vejret skulle blive lidt bedre, så det ikke ville blive en alt for kold fornøjelse.

I går tog jeg så afsted på min første tur. En dagtur for at teste udstyr og få lidt erfaring, før jeg kaster mig ud i overnatning ude. Efter lidt research bestemte jeg mig for at prøve at tage op til Lille Åklungen. Der havde jeg aldrig været før, men det virkede som en overkommelig tur, hvor jeg ikke skulle gå alt for langt med oppakning.

Jeg tog t-banen op til Sognsvann og fulgte stien langs vandet på vestsiden. Jeg må med skam erkende, at jeg ikke havde været ved Sognsvann før, men jeg forstår, hvorfor det er så populært. Der er smukt, og så det nemt at komme til og rundt.


 Et godt stykke oppe på vestsiden af søen tog jeg den lille blåmærkede sti til venstre, hvor der var vist af til min destination Lille Åklungens østside. Det der med afmærkede vandrestier her i Norge, er jo ikke det samme som en dansk skovsti, så her kom jeg lidt ud i terræn og måtte tage vandrestavene i brug, og de hjalp gevaldigt.


Det var en flot tur op gennem skoven, og jeg var nu kommet op, hvor der stadig var lidt is på tilbage på vandet. Det var der også oppe ved Lille Åklungen, hvor jeg fandt to træer nede ved vandet og satte hængekøjen op. 


 Så var det tid til at teste primusen og lave en kop kaffe, inden jeg hoppede op i hængekøjen til afslapning med bog og podcast. Og hold da op, hvor ligger man godt i sådan en hængekøje - det var ekstremt afslappende, og var det ikke fordi, at jeg havde fået min nattesøvn, så kunne jeg nemt være faldet i søvn.

Sådan tilbragte jeg hele eftermiddagen. Testede en af de der frysetørrede retter til tur, som man købe I mange varianter. Jeg fik kylling tikka massala fra Real, og den var ganske udmærket. Der blev selvfølgelig også lavet en kop varm kakao.


Langs østsiden af Lille Åklungen er der mange velegnede lejrpladser, så jeg var langt fra den eneste, som var på tur. Det var egentlig meget betryggende, når jeg nu var alene på tur, at jeg ikke var helt alene i vildmarken. Men det festselskab som samlede sig i løbet af dagen ikke langt fra mig med medbragt bar og højtaler havde nok irriteret mig en smule, hvis jeg havde tænkt mig at overnatte. Det havde jeg ikke og efter 5 timer i hængekøje pakkede jeg sammen og tog hjem igen. Denne gang tog jeg en anden vej, hvor jeg gik et kort stykke på blåmærket sti, før jeg ramte den rød afmærkede skiløjpe tilbage til Sognsvann. Det viste sig at være en væsentlig hurtigere vej. Skiløjperne er fantastiske vandrestier, når sneen er væk.

Jeg var helt vild træt på den gode måde, da jeg kom hjem, og det var en skøn dag, og jeg skal helt sikkert afsted igen. Næste gang tænker jeg, at det bliver med overnatning.

Erfaringer til næste gang:

  • Det bliver let koldt, når man ligger stille særligt på hænder og fødder. Så vanter, ekstra sokker, hue og godt med uld.
  • Lagenposen skal helt sikkert med, så soveposen bliver ekstra varm.
  • Jeg skal have købt en anden turkop - måske et af de fine emaljekrus, som man få her. Den sammenfoldelige silikone kop er smart at have med, men det er lidt upraktisk, at man ikke kan stille koppen fra sig. Jep, jeg mistede halvdelen af min kaffe på den konto.
  • Overvejer seriøst at købe en vandblære til at have vand med i, når der nu er en særskilt lomme til det i rygsækken, som ikke kan bruges til andet. En halvanden liter flaske fylder en del i sækken.
  • Jeg bruger mere mælk i kaffen end jeg tror, så hav mere mælk med.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Årets pressefoto

Jeg var på Aros i går for at se lidt Bill Viola -ham vender jeg tilbage til en anden gang - i samme omgang fik jeg så set udstillingen af årets pressefotos. Jeg har altid været fascineret af pressefotos, og jeg har siden jeg var lille bladret i mine forældres bog med pressefotos adskillige gange. Og mens jeg gik der på udstillingen blev jeg endnu engang fascineret af, hvor meget man egentlig kan fortælle med et billede, og der var mange rigtig gode. Men årets nyhedsbillede er i mine øjne i en klasse for sig, og er et af de billeder, som folk husker. Det er Martin Lehmann, der har fanget et dansk par, der ligger og soler sig på en strand i Phuket, som om intet var hændt, mens oprydningsarbejdet efter tsunamien er i fuld gang. Jeg ved stadig ikke, om jeg skal grine eller græde over det billede. Men jeg synes, det meget godt illustrerer, hvordan vestlige mennesker forholder sig katastrofer, som ikke umiddelbart har noget med os at gøre. Danish couple on the beach in Phuket by Martin Lehma...