For et par dage siden var det 25 år siden, at Nirvanas Nevermind udkom. I den forbindelse genhørte jeg nogle af mine yndlingssange fra grunge perioden, som for mig faldt sammen med min gymnasietid.
Jeg har tit tænkt på, hvordan musik kan fungere som tidsmaskine og minde en om en bestemt periode af ens liv, bestemte oplevelser og mennesker. Samtidig med at musik sætter en i en bestemt sindsstemning. På den måde får noget musik også mere betydning for en end noget andet.
I den kommende tid har jeg bestemt mig for at genhøre nogle af de gamle albums og se, hvad der dukker frem af minder, hvad musikken betød for mig dengang og siden. Og hvad synes jeg egentlig om det i dag?
Hvor det fører hen, ved jeg ikke endnu, men jeg ved, hvor jeg begynder -med grungetiden. Projektet kan følges her på bloggen under #nostalgialbums og #mitlivssoundtrack.
Kommentarer