Min første genser til udebrug

Det var min farmor som lærte mig at strikke og hækle i min barndoms sommerferier hos farmor og farfar i det lille stråtækte hus i en landsby på Fyn. Efter nogen år ville jeg begynde at strikke mit eget tøj, men det der med at holde strikkefastheden i større projekter mislykkedes, og jeg lagde pindene på hylden.

Som voksen genoptog jeg strikkeriet (og hækling) igen, og pludselig var det der med strikkefastheden ikke det store problem, og jeg begyndte at strikke tøj til mig selv. Min farmor nåede at opleve mig genoptage håndværket, og den sidste jul hun levede, fik jeg alle hendes strikkepinde og hæklenåle, da hendes hænder ikke længere kunne holde til at bruge dem. De gamle metalpinde bruger jeg næsten ikke, men det er stadig en gave, som jeg sætter stor pris på.

I dag er mit sidste projekt så endelig færdigt - en tyk uldgenser til udebrug efterår og vinter. Og med 3 farver på samme omgang flere gange i mønsteret har jeg været udfordret på strikkefastheden som i min barndom. På et tidspunkt sad jeg og holdt så forkrampet på strikketøjet, at jeg fik flashback til de somre, hvor jeg lærte at strikke og kunne høre min farmor fortælle mig, at det er vigtigt at slappe af i hænderne. Jeg fulgte farmors råd og har prøvet at slappe af i hænderne, mens jeg har jongleret med 3 farver på en gang. Strikkekyndige vil ved nærstudie kunne finde skønhedsfejl i strikkefastheden, men jeg er alligevel meget stolt af resultatet, og jeg er sikker på, at farmor også ville synes, at den er flot.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Læs mere

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Læs mere

Årets pressefoto

Jeg var på Aros i går for at se lidt Bill Viola -ham vender jeg tilbage til en anden gang - i samme omgang fik jeg så set udstillingen af årets pressefotos. Jeg har altid været fascineret af pressefotos, og jeg har siden jeg var lille bladret i mine forældres bog med pressefotos adskillige gange. Og mens jeg gik der på udstillingen blev jeg endnu engang fascineret af, hvor meget man egentlig kan fortælle med et billede, og der var mange rigtig gode. Men årets nyhedsbillede er i mine øjne i en klasse for sig, og er et af de billeder, som folk husker. Det er Martin Lehmann, der har fanget et dansk par, der ligger og soler sig på en strand i Phuket, som om intet var hændt, mens oprydningsarbejdet efter tsunamien er i fuld gang. Jeg ved stadig ikke, om jeg skal grine eller græde over det billede. Men jeg synes, det meget godt illustrerer, hvordan vestlige mennesker forholder sig katastrofer, som ikke umiddelbart har noget med os at gøre. Danish couple on the beach in Phuket by Martin Lehma...

Læs mere

Tines Trivialiteter

Søg i denne blog