Gå videre til hovedindholdet

Opslag

American Spirit og teaterkoncerter

I sidste uge var jeg i teatret med studiet i forbindelse med modulet Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. Vi så teaterkoncerten American Spirit, som bygger på sange af Johnny Cash. Jeg har et lidt blandet forhold til teaterkoncerter, hvilket er lidt mærkeligt, da det er en blanding af to ting jeg elsker: teater og koncerter. Jeg er bare ikke sikker på at blandingen fungerer, eller også er det bare en virkelg svær genre. Min første teaterkoncert er stadig den bedste. Jeg havde fornøjelsen af at se den første i genren Gasolin på Dr. Dante i 1996? (Jeg så den på andet år, hvor Jimi Jørgensen havde overtaget fra Søren Launbjerg, som skulle spille uropførelse af Atlantis på Østre Gasværk -som jeg i øvrigt så på samme weekend -fantastisk tur til Kbh.) Det gode ved Dantes Gasolin var, at den formåede at sige noget om samtiden, og der faktisk kunne anes en sammenh...

Nostalgi albums

For et par dage siden var det 25 år siden, at Nirvanas Nevermind udkom. I den forbindelse genhørte jeg nogle af mine yndlingssange fra grunge perioden, som for mig faldt sammen med min gymnasietid. Jeg har tit tænkt på, hvordan musik kan fungere som tidsmaskine og minde en om en bestemt periode af ens liv, bestemte oplevelser og mennesker. Samtidig med at musik sætter en i en bestemt sindsstemning. På den måde får noget musik også mere betydning for en end noget andet. I den kommende tid har jeg bestemt mig for at genhøre nogle af de gamle albums og se, hvad der dukker frem af minder, hvad musikken betød for mig dengang og siden. Og hvad synes jeg egentlig om det i dag? Hvor det fører hen, ved jeg ikke endnu, men jeg ved, hvor jeg begynder -med grungetiden. Projektet kan følges her på bloggen under #nostalgialbums og #mitlivssoundtrack.

Roskilde Festival 2016

Jeg har i år været på min 12. Roskilde Festival - 5 som almindelig tilskuer (1994-1997 og 2001) og 7 i træk som samarit (2010-2016). Hvor festivallerne som tilskuer står nogenlunde tydeligt i erindringen, selv om jeg kan have svært vedcat sige hvilket år jeg så hvad, så flyder de sidste syv festivaller som samarit mere ud, og jeg har efterhånden svært ved at huske, hvad jeg har set. Det er efterhånden et generelt problem i forhold til koncerter, og min teori er, at jeg har set så mange koncerter, at der skal mere til at imponere mig eller noget særligt til før de skiller sig ud og bliver husket. Nogen gange føler jeg mig som en gammel anmelder, når jeg står til gode 4 stjerners koncerter og ikke rigtig bliver revet med, fordi de måske er lidt rutineprægede eller mit humør lige er til noget andet på det tidspunkt. De koncerter går efterhånden i glemmebogen, og det er synd. Derfor vil jeg i år og prøve for fremtiden, at skrive om de koncerter, jeg har set. Det er ikke anmeldelser, men...

"So keep dancing"

For et par uger siden var jeg på en helt forrygende bytur med samaritterne. Der blev drukket og festet til den lyse morgen -fedt at jeg stadig kan holde til det engang imellem. Vi fik også godt gang i dansegulvet, hvilket fik mig frem til følgende konklussioner: 1) Det er alt for lang tid siden, at jeg har danset. 2) At jeg rigtig godt kan lide at danse. Ergo jeg burde gøre det noget oftere. Siden har jeg så et par gange om ugen danset rundt i stuen til høj musik bare et kvarters tid til en halv time -det er den sjoveste motion! Her er musikken ikke helt uvæsentlig, og særligt tre numre synes jeg er gode dansenumre. Har du andre gode forslag til numre, der er gode at danse til, så skriv det i en kommentar, og jeg afprøver gerne om det virker for mig :-D 1. Justin Timberlake - Can't Stop the Feeling! Nu er jeg generelt glad for Justin Timberlake, og den her sang er en af hans bedre. Jeg bliver decideret glad af den, og den er umulig at sidde stille til. Det er gennem musikals...

Kold glühwein og melodi grand prix

Jeg var syg i sidste uge med feber og ondt i halsen. Det er jo altid en god grund til at lave hvid glühwein. Jeg kunne ikke få økologiske appelsiner, så jeg lavede varianten med æbler, krydret med et par kanelstænger, kardemommebælge, nelliker og en enkelt stjerneanis. Som sædvanligt med et sjus amaretto -mums, og så var jeg også træt efter et glas. Gryden røg derfor i køleskabet stadig med smagsgiverne i. Der har den så stået siden, for jeg var rask igen dagen efter, og det har været sommervejr, og så er det ikke lige varm vin, der står på listen over ting, som man har lyst til. Her til aften er der Europæisk Melodi Grand Prix, og selv om jeg i år bare ser det alene, så fik jeg lyst til at gøre det lidt festligt med et lille glas. Så jeg den idé, at jeg da kunne prøve at drikke den glühwein, som nu har trukket en uge i køleskabet kold. Det var sl...

Pin Curl update

Jeg har nu prøvet at pin curle mit hår en del gange, så her kommer lige en opsamling på mine erfaringer. For det første mit hår har temmelig nemt ved at holde på krøllerne, så der skal ikke så meget til. Mit hår sættes bedst efter det er vasket og er håndklæde tørt. Inden jeg sætter det får det en god omgang mousse -sørg for at det kommer ud i spidserne. Så er det ellers bare at gå i gang.  Det der med setting pattern er en hel videnskab, og der er meget som jeg ikke har prøvet. Jeg har nemlig indtil videre haft gode erfaringer med det Rita Hayworth inspirerede setting pattern, hvor toppen laves i standing pin curls - jeg laver to rækker bagud i pandehåret og resten til siden. Hvis jeg vil have det mere fladt på toppen, så pandehåret går ned over panden og laver peek-a-boo wave, så laver jeg almindelige pin curls. I siderne sætter jeg det i rækker med skiftende retninger. Bagved sætter jeg sådan som det er nemmest, og er nået frem til, at jeg skal op på tre rækker, hvis det s...

Kunsten at sove med 40 hårnåle

I går var jeg i teatret, og det var en glimrende mulighed for at afprøve endnu en omgang vintage hår. Denne gang skulle det så afprøves at sove med det. Efter hårvasken fik håret en omgang mousse, og så var det ellers i gang. Som nævnt i sidste indlæg, så var planen at sætte det hele med hårnåle. Jeg måtte opgive på toppen og brugte klemmer det, men resten blev sat med hårnåle. Det var faktisk ikke så svært. Denne gang gik jeg ud fra et setting pattern, som skulle give hår som Rita Hayworth (jeg synes hun er fantastisk i Gilda).  Efter at have sat det tog jeg tørklæde på for at holde bedre på nålene og gik i seng. I begyndelsen føltes det lidt underligt, men det gik hurtigt over, og der var ingen problemer med at falde i søvn. Næste morgen havde jeg god tid, så lod det sidde i lidt længere for en sikkerheds skyld. Da jeg tog det ud fik det lidt hårlak inden børstningen, og efter et par gange lidt hårolie for shine og lidt ekstra hårlak på udvalgte steder. Det gav et blødere ...