Gå videre til hovedindholdet

På snescooter

Så kom dagen endelig, hvor jeg skulle prøve at køre snescooter. Nogen skulle ud at skovle sne ned fra et tag, og jeg skulle sammen med Claus hjælpe Ole med vareudlevering. Alt sammen ekstra indtægter for Røde Kors heroppe. Efter en del forvirring om hvor vi skulle rydde sne, endte det med at vi satte to vogne bag på snescooteren, og så gik det ellers afsted gennem løjpen. Hold da op, hvor er det et flot landskab heroppe ved Kvarstadsætra. Vi læssede snegraverne af, og så kom jeg op på snescooteren. Det var sjovere at sidde bagpå end på slæden. Tilbage i hytten havde vi lige lidt tid til at hente vand inden dagens første bagagehentning i Skvaldra.

Vi var nået næsten helt derop, da der kom et akutudkald. Det var en bil, der var kørt af vejen, men der var ikke megen skade. Det tolkede Ole som, at der var nogen skade, og så fik scooteren ellers bare gas. Jeg sad og klamrede mig til scotteren og begyndte at lægge planer for, hvordan man bedst røg af, hvis jeg nu ikkke længere kunne holde mig selv fast. Det værste ved at sidde bagpå er nemlig, at du har ingen anelse om, hvor du kører, og hvornår der kommer bump, for det eneste du kan se er det Røde Kors på ryggen af chaufføren. Det trøstede mig dog en smule, at Claus som sad i vognen bag scooteren nok havde det værre end mig, der lød i hvert fald et par av derommefra. Vi tog tilbage til hytten for at hente ilt og hjertestarter og så kørte vi i bilen til ulykkesstedet. Der var ingen tilskadekomne, og bilen holdt pænt inde i siden af vejen, hvor den havde sat sig fast i sneen. Så det var mereen opgave for autohjælp, men den klarede vi med et trækketov. Røde Kors hjælper altid.

Da vi så stod der, måtte jeg jo desværre konkludere, at jeg også bliver køresyg på snescooter (ingen opkast denne gang), så jeg blev sat af hjemme ved hytten og fik lov til at passe på KO resten af dagen. Det bestod i engang imellem at have radiokontakt med dem, som var ude at køre. Tage imod varebestillinger og betaling for disse i hytten, og så give besked til køreholdet om hvor de nu skulle hen. Der kom hele to forbi, så jeg havde lidt at lave ud over at holde ild i pejsen. De andre kom hjem sidst på eftermiddagen, og så var der mad. Så kom der yderligere to nordmænd, og så tog flokken afsted for at rydde det sidste på taget. Jeg skulle ikke nyde noget af at køre snescooter i mørke, så jeg blev tilbage med Claus, som havde fået lidt ondt i ryggen af vores tur og en af nordmændene. Så kom der sørme en varetur mere, den tog nordmændene sig af, og så passede vi danskere KO. Så kom der en melding om, at Simon, Jesper og chefen Trond ville komme forbi, og så skulle der pludselig ryddes op og gøres rent. Det var vældig hyggeligt lige at få besøg -de var på vej på Elgsafari, selv om de mest af alt lignede nogen, der hellere ville tidligt i seng. Så gik folk i gang med at lave aftensmad, men der var klokken ca halv i midnat, så der gav jeg op og gik i seng -jeg var heller ikke sulten!

I følge planen tager Rikke, Benjamin og Claus ned og kører suppleringsambulance med Simon og Jesper, mens Tomas og jeg bliver her i Kvarstadsætra. Så er det bare spændende om vi får en scooterchauffør og om planen holder...

Kommentarer

Hej Tine
Det har været spændende at følge dine oplevelser. Det lyder som du har haft en oplevelsesrig uge. Håber du får en god tur hjem. Kh far

Populære opslag fra denne blog

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Årets pressefoto

Jeg var på Aros i går for at se lidt Bill Viola -ham vender jeg tilbage til en anden gang - i samme omgang fik jeg så set udstillingen af årets pressefotos. Jeg har altid været fascineret af pressefotos, og jeg har siden jeg var lille bladret i mine forældres bog med pressefotos adskillige gange. Og mens jeg gik der på udstillingen blev jeg endnu engang fascineret af, hvor meget man egentlig kan fortælle med et billede, og der var mange rigtig gode. Men årets nyhedsbillede er i mine øjne i en klasse for sig, og er et af de billeder, som folk husker. Det er Martin Lehmann, der har fanget et dansk par, der ligger og soler sig på en strand i Phuket, som om intet var hændt, mens oprydningsarbejdet efter tsunamien er i fuld gang. Jeg ved stadig ikke, om jeg skal grine eller græde over det billede. Men jeg synes, det meget godt illustrerer, hvordan vestlige mennesker forholder sig katastrofer, som ikke umiddelbart har noget med os at gøre. Danish couple on the beach in Phuket by Martin Lehma...