Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Appelsinkage

Jeg er i gang med at eksperimentere lidt at lave appelsinkage. Lige nu er landet på den følgende opskrift, men jeg vil gerne nå frem til en udgave med mindre fedtstof -det bliver måske næste gang... Og så skal jeg også have udviklet på en lækker glasur til! 3 æg 175 g smeltet smør eller margarine 1½ dl appelsinsaft evt. inkl lidt grand marnier 2½ dl sukker 2 tsk vanillesukker 3½ dl mel 3 tsk bagepulver evt 100 g hakket chokolade evt reven appelsinskal, hvis appelsinerne er økologiske De tørre og våde ingredienser blandes hver for sig. De mikses let sammen, kun så dejen lige præcis hænger sammen -der må gerne være klumper i dejen. Vend evt hakket chokolade og appelsinskal i. Put dejen i en springform. Bages v 175gr C i 50 min

Hvid glühwein 1. forsøg

Det er ikke sjovt at være forkølet, men det gav en glimrende undskyldning for at kaste mig ud i at lave hvid glühwein for første gang. Efter lidt research på nettet bestemte jeg mig for, at min første udgave skulle se således ud: 1 flaske hvidvin 1 stang kanel 1 stjerneanis 2 hel grøn kardemomme 3 nelliker skal af ½ citron skal af 1 appelsin ½ dl rørsukker honning til at smage til - jeg brugte en tsk til en sød hvidvin Det hele blandes i en gryde og varmes i en halv times tid - det må ikke koge. Server evt. med en sjat amaretto eller rom, som man gør det i Berlin. Det blev en ganske god standard hvid glühwein, som blev helt forrygende af en sjat amaretto. Hvis jeg skulle drikke den rent ville jeg måske bruge en stang kanel mere eller bruge saften eller skiver af appelsinen. Og så skal jeg jo også have eksperimenteret mig frem til den udgave, som jeg fik på julemarkedet på Alexanderplatz med æble og kanel -uhm!

Blåbærmuffins

Min jagt på en god opskrift på blåbærmuffins er slut. Det bliver næppe bedre end den nedenfor, som er oversat fra http://allrecipes.com/Recipe/to-die-for-blueberry-muffins/detail.aspx til danske mål. Til strøelse bruger jeg ikke den, der står øverst i opskriften, men en opskrift fra en comment af Chef Joy, hvor nogle af mine tips til gode muffins også kommer fra. Jeg har bagt dem med frosne blåbær direkte fra fryseren og friske hindbær fra fars og mors have -begge dele glimrende. Frosne bær kræver bare en lidt længere bagetid. Næste gang tror jeg, at jeg skal prøve med brombær. Man kan også eksperimentere med at skifte nogle af bærrene ud med chokolade eller nødder. God fornøjelse :-)! Bærmuffins   190 g mel 150 g sukker 0,8 dl vegetabilsk olie 0,8 dl mælk 1 æg ½ tsk salt  2 tsk bagepulver 145 g bær (blåbær, hindbær el.lign. Bruges frosne bær direkte fra fryseren læg 10 min til bagetiden.) Bland mel, sukker, salt og bagepulver i en skål. I et målebæger blandes...

I aktion i superligaen

AGF's Howard sendt på skadestuen | TV 2 SPORT I dag var jeg endnu engang på vagt på stadion. Dejlig solskinsdag og super god stemning. Specielt da Søren Larsen udlignede til 2-2, var det umuligt at holde sin Røde Kors neutralitet og ikke smile - stadion gik simpelthen amok i glæde. Det blev så også kampen, hvor jeg for første gang i superligaen (jeg har prøvet det et par gange i 1. division) bar en spiller ud og ned til omklædningsrummet. Det kom i tv og tv2 har været så flinke at lægge klippet på nettet, så dem der ikke lige så kampen, kan se mig i aktion i superligaen!!! Og linket er så afgået ved døden :-(

Til Roskilde Festival

Det er rock og nostalgi dag foran Orange- dejligt!

Ventetid

Jeg elsker at gå til koncerter - det er så godt for sjælen. Eneste problem er min musiksmag og det faktum, at mine venner generelt interesserer sig så lidt for musik, at de kun kommer til koncert, når der er virkelig store navne på plakaten. Jeg synes de mindre koncerter er meget bedre, og da min eneste sjæleven på musikfronten bor i København, så ender det tit med, at jeg går til koncert alene. Det har jeg efterhånden vænnet mig til, men nej hvor er ventetiden dog lang og kedelig, inden musikken går i gang.

Græskarkage

Jeg elsker græskar, og nu er det heldigvis græskar sæson igen. Jeg har haft et græskar liggende i et stykke tid, som jeg ikke kunne bestemme mig for, hvad jeg skulle bruge til, indtil jeg faldt over denne opskrift på pumpkin muffins . Som sædvanlig med amerikanske opskrifter krævede det lidt omregning, og jeg gad ikke lige at lave muffins, så jeg smed dejen i en springform i stedet, så det blev til: Græskarkage 4 dl græskarmos 1 dl olie 3/4 dl fromage frais, yogurt eller lign. 2 æg 1 tsk kanel 1/2 tsk stødt ingefær 1/4 tsk muskat 1/4 tsk stødt nelliker 1/4 tsk allehånde 1/2 tsk salt 2,5 dl rørsukker 3,5 dl mel 1 tsk bagepulver 1 tsk natron Kanelsukker til drys Ingredienserne blandes i den nævnte rækkefælge. Begynd med de våde ingredienser og saml dem til en nogenlunde ensartet grød sammen med krydderierne. Tilsæt salt og sukker og rør igen rundt. Tilsidst tilsættes mel blandet med bagepulver og natron -dejen skal kun lige samles og må ikke røres for meget (jo mindre der røres jo bedre ...