Tines Trivialiteter

  Det var min farmor som lærte mig at strikke og hækle i min barndoms sommerferier hos farmor og farfar i det lille stråtækte hus i en landsby på Fyn. Efter nogen år ville jeg begynde at strikke mit eget tøj, men det der med at holde strikkefastheden i større projekter mislykkedes, og jeg lagde pindene på hylden. Som voksen genoptog jeg strikkeriet (og hækling) igen, og pludselig var det der med strikkefastheden ikke det store problem, og jeg begyndte at strikke tøj til mig selv. Min farmor nåede at opleve mig genoptage håndværket, og den sidste jul hun levede, fik jeg alle hendes strikkepinde og hæklenåle, da hendes hænder ikke længere kunne holde til at bruge dem. De gamle metalpinde bruger jeg næsten ikke, men det er stadig en gave, som jeg sætter stor pris på. I dag er mit sidste projekt så endelig færdigt - en tyk uldgenser til udebrug efterår og vinter. Og med 3 farver på samme omgang flere gange i mønsteret har jeg været udfordret på strikkefastheden som i min barndom. På et...

Sidste weekend vågnede jeg lørdag morgen kl. alt for tidligt efter ca 5 timers søvn og kunne ikke falde i søvn igen. Efter en uge med flere nætter med dårlig søvn bestemte jeg mig for at pakke sækken og tage en slap af dag i hængekøje og så teste overnatning i den. Efter lidt shopping om formiddagen tog jeg afsted. Turen gik igen til Lille Åklungen, hvor jeg var kendt med forholdene fra min dagstur. Så T-banen til Sognsvann og denne gang tog jeg den nemme vej op (og ned igen dagen) efter ved at følge vejen til Ullevålsseteren og så dreje fra til højre mod Lille Åklungen. Ved Lille Åklungen var der allerede en del mennesker da jeg ankom ved 14 tiden, men det var heldigvis ikke et problem at finde en skøn plads at slå lejr. Denne gang blev myggenettet sat på med det samme, så jeg kunne få en nattesøvn uden at blive forstyrret af myg og andre insekter. Heldigvis kan myggenettet åbnes, så det ikke ødelægger udsigten, når der ikke er behov for det. Jeg havde for nyligt været på sho...

Jeg fik en hængekøje i julegave. Et stort ønske for under min første sommer i Norge, fandt jeg ud af, at det der med hængekøje er et stort hit heroppe, og den bruges til overnatning ude på tur. Det kunne jeg jo godt se fidusen i, da jeg jo egentlig gerne vil benytte mig af allemandsretten, men for lang tid siden har konkluderet, at jeg er blevet for gammel til at sove i telt uden at få ondt i ryggen. Et ferskingskurs i friluftsliv med DNT i efteråret gav mig modet på at tage mere på tur, og så begyndte jeg ellers at købe gear. Primus og gryde til at lave mad, ting til at spise med og af og en god kniv. Jeg investerede også i et par vandrestave for at aflaste mine slidgigt ramte knæ, når jeg hår mere i terræn. Til jul og fødselsdag fik jeg så hængekøje plus gavekort til at købe lidt ekstra udstyr til den. Så jeg har trævenlige stropper, en tarp og myggenet. Efter nytår har jeg så købt en dunsovepose, liggeunderlag og en ny rygsæk, og så har jeg bare ventet på, at vejret skulle ...

 Det er nu lidt over 1 år siden, at jeg tog på den måske største tur i mit liv. Det var den 12. april 2020 og forude ventede nyt job og nyt liv i Oslo, men turen blev ikke helt som jeg havde forestillet mig, da jeg sagde ja til jobbet, for i mellem tiden kom en lille pandemi med corona og ødelagde alle mine planer. Først lukkede Danmark, og et par dage efter lukkede Norge. På næsten samme tid fik jeg besked om, at den lejlighed jeg næsten var lovet, trængte til en mindre renovering og med corona kunne de ikke sige, hvornår den blev færdig. Jeg havde hele tiden haft et lille worst case, der hed at opmagasinere mine ting i Danmark, tage til Norge med en kuffert og så tage den derfra, og sådan blev det. Jeg lejede en møbleret studiolejlighed i 5 uger, satte mig ind i indrejse og karantæne regler, købte flybillet fra København, som var eneste åbne lufthavn og var klar. Efter et par dage hjemme hos mine forældre, og en overnatning hos min søster i København tog jeg ud i lufthavnen....