Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2015

Har jeg virkelig skrevet det?

Jeg googlede mig selv her til aften -det skal man jo gøre engang imellem, så man ved, hvad der kommer frem, når en eventuel ny arbejdsgiver gør det samme -ikke at jeg kigger efter nyt job. Til min store overraskelse dukkede et debatindlæg fra Jyllands Posten op. Det er fra januar 2001, og jeg har absolut ingen erindring om, at jeg har skrevet det. Mit navn og min daværende adresse er dog på indlægget, og det lyder som noget jeg kunne have skrevet, så det har jeg nok. I tilfælde af at linket på et tidspunkt bliver forældet, så kommer indlægget her: Brug for filosofikum DET UNDRER mig, at Erik Frøkjær og Peter Naur i kronikken 17/1 faktisk giver udtryk for, at de nye studerende er i fare for indoktrinering med indførelsen af et filosofikum. De skriver, at et filosofikum vil »tjene til forblændelse og vildførelse af unge mennesker, som endnu ikke selvstændigt har tilegnet sig viden og erfaringer til effektivt at være kritiske over for alt det indbildske og opstyltede sludder...

Hunger Games

Jeg var i biografen forleden for at se Hunger Games: Mockingjay -Part 2 den sidste i serien. Det var en god film, og som boglæser gik jeg glad ud af biografen. Scenen herover er en af mine favoritter fra filmen. I dag læste jeg så en længere artikel på Entertainment Weekly http://www.ew.com/article/2015/11/24/mockingjay-part-2-book-movie om hvorfor filmen ikke lever op til bogen. Det fik mig til at tænke lidt nærmere over mit forhold til både filmene og bøgerne, og hvordan jeg generelt har det med adaptations. Jeg fik bøgerne i fødselsdagsgave et par måneder, før den første film havde premiere i biografen. Jeg slugte dem råt på 2 dage. Det år havde jeg ingen planer nytårsaften og fik heller ikke set Dronningens nytårstale, fordi jeg var fuldstændig opslugt af bøgerne og ikke kunne lægge dem fra mig. Vi var samtidig tæt på filmpremieren, så jeg vidste, hvem der spillede hvilke roller og har således aldrig set andre for mig i rollerne. Det gælder selvfølgelig kun den første film -d...

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Dansk sommer og politik

Kære sommer Når politikere snakker om lukkede grænser og ingen indvandring fra syd, så handler det om mennesker. Sommer, du er derimod meget velkommen til at krydse grænsen og komme ind i vores lille land. Håber vi snart ses, så jeg kan finde shorts og toppe frem fra bunden af klædeskabet. Med venlig hilsen En helt almindelig dansker Ved folketingsvalget forleden stemte hver femte dansker på Dansk Folkeparti, som bl.a. kæmper for at lukke grænserne og stoppe indvandringen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gik i baglås på valgaftenen, da det gik op for mig, hvor stor opbakning DF har, og at jeg er bekymret over den retorik som bruges om de(t) fremmede, indvandrere og flygtninge. Men det er ikke alt dansk som per defination er godt. Den danske sommer har i år indtil nu vist sig fra sin koldeste og mest kedelige side, helt i tråd med den politiske stemning i befolkningen. Personligt kunne jeg godt bruge noget mere varme.

Rabarber-hindbær marmelade

Jeg elsker rabarber og har lige fået et stort bundt fra mine forældres have. Forleden på nettet så jeg denne rasberry rhubarb crumble, og med den som udgangspunkt har jeg så kastet mig ud i et rabarber-hindbær marmelade eksperiment. 600 g rabarber skåret i mindre stykker 250 g hindbær 150 g sukker 1 dl vand 1,5 tsk geleringspulver til marmelade + 3 spsk sukker Atamon og evt. nonoxal Jeg kan bedst lide marmelade, hvor frugten er kogt helt ud. Hvis man gerne vil have stykker i, så vær opmærksom på at rabarber har væsentlig længere kogetid end hindbær. Med geleringspulver følg instruksen på pakken -jeg plejer at bruge lidt mindre end de skriver til syltetøj, da jeg ikke putter ret meget vand i, og marmeladen derfor ikke behøver så meget stivelse. Hvis man ikke vil have hår på tænderne, så tilsæt nonoxal efter vejledning på pakken. Og så.var jeg løbet tør for atamon, så jeg må hellere få det spist i en fart, hvilket jeg efter smagning kan konstatere ikke bliver noge...

Rårup - Garding. Tur, retur.

Jeg er er i gang med en mindre søndagsoprydning i mine papirer, hvilket også gælder dem på computeren. For at være helt ærlig, så overspringshandler jeg helt vildt, burde nemlig forberede mig til mundtlig eksamen på tirsdag. Jeg tager mig sammen, når jeg er færdig med det her indlæg. Anyways i min dokument gennemgang faldt jeg over følgende. Det er en artikel, som jeg skrev for et par år siden til Rårup Skoles 75? års jubilæumsskrift. Da det sidste indlæg også handlede om Tyskland, så var det jo meget passende, at min beretning om udveksling med en tysk klasse kommer her: I foråret 1989 blev der en dag i klassen delt breve ud til os, som skulle være med til udveksling med skolen i Garding i Tyskland. Værs’go’   her er et brev fra den, som skal bo hos dig, og som du skal bo hos i Garding. ’Min’ tysker hed Andrea, og i brevet skrev hun lidt om sig selv, og der var et billede med. Vi skrev og sendte breve retur. I min klasse var vi så high-tech, at vi lavede en video, hvor vore...

Det bruger man ikke i Berlin

På vores nytårstur til Berlin har vi lagt mærke til en del forskelle mellem Danmark og Berlin, så her kommer en lille liste. Det bruger man ikke i Berlin Snerydning -slet ikke på fortovet. Sikkerhedsbriller nytårsaften Frisk mælk -langtidsholdbar mælk er bare ikke godt, heller ikke i kaffe. Hunde i snor. Til gengæld bruger man Selfiestang -selv David Hasselhoff på scenen ved Brandenburger Tor nytårsaften Fadøl til 3€ Store ponponer på toppen af huen. Gammeldags kælke -ingen bobslæder her.