Gå videre til hovedindholdet

Karamel-kogeri

Jeg har i løbet af det sidste års tid forsøgt mig nogle gange med at koge karameller. Jeg ville oprindeligt lave fudge. Det lykkedes ikke i første forsøg, til gengæld fik jeg nogle gode hårde karameller. Anden gang lykkedes det mig at lave fudge, men så fandt jeg ud af, at jeg bedre kunne lide de hårde karameller. Tredje gang mislykkedes det fuldstændigt og karamellerne blev grynede. Indtil det her tidspunkt havde jeg lavet dem efter en opskrift med kondenseret mælk, men pga blandet succes bestemte jeg mig for at afprøve en ny opskrift med fløde.

To gange er det nu lykkedes mig at lave hårde karameller med nødder efter den her opskrift fra Arla, og nej hvor er de gode. Jeg putter højst 2 dl nødder i, og de kan sagtens udelades. Karamellen i sig selv smager glimrende. Jeg har også brugt mørk sirup og rørsukker -mest fordi det nu engang var det jeg havde på lager.

Med hensyn til fremgangsmåden er jeg nået frem til, at karamellen skal passe sig selv og kun røres i et par gange. Det skal koge og efter ca 30 min passer det med de 130-135 gr. som giver hårde karameller. Jeg er den lykkelige ejer af et sukkertermometer, så når det viser over 134 gr. slukker jeg for blusset og putter smør og nødder i. Rører rundt til smørret er smeltet og hælder det over på bagepapir med det samme. Det sidste karamel, som ikke kan komme ud af gryden, fordi det er temmelig tungt at holde en Le Creusset gryde i en hånd, skal selvføgelig ikke gå til spilde. Tag i stedet en masse teskeer, skrab dem i gryden en af gangen og læg dem til køling. Og så kan man tage en karamel-ske til en kop kaffe eller te -mums.





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Hvid glühwein med æble og kanel

Jeg er forkølet, og så har man jo den perfekte undskyldning for at lave lidt glühwein. Jeg er sikker på, at det er bedre end en masse medicin! Sidste år i december var min søster og jeg i Berlin og var rundt på diverse julemarkeder. Vi blev vilde med hvid glühwein, og når det skulle være rigtig godt med en sjat amaretto. På Alexanderplatz fik vi en variant med æble og kanel, og det smagte fantastisk. Og da det er midt i højsæsonen for æbler, så er var det jo oplagt at prøve at lave sådan en udgave. Nu sidder jeg så og drikker det med en sjat amaretto i det oprindelige glas fra Alexanderplatz, og min udgave blev særdeles vellykket, så inden jeg glemmer opskriften, må den hellere skrives ned. Hvid Glühwein med æble og kanel 1 flaske hvidvin 2 æbler skæret i skiver 3-4 stænger kanel ½ dl rørsukker Skal af ½ citron Evt. honning eller rørsukker til at smage til. Det hele blandes i en gryde og varmes i ½ time -det må ikke koge. Kan drikkes som den er eller med en sjat amerett...