Nu falder Nik & Jay jo ikke lige indenfor min musiksmag. De hører ind under det, som jeg kalder arbejdsmusik, og at jeg kan de fleste sange udenad vil jeg kaegorisere som en arbejdsskade. Sådan er det bare, når man arbejder i en ungdomsklub.
Jeg må så også indrømme, at de er virkelig gode til at skrive ørehængende "hip pop", af den der slags hvor man bare skal høre sangen en gang om formiddagen og så kan man ikke få den ud af hovedet resten af dagen.
Som den gode klubmedarbejder jeg jo er, så skal man ind imellem give ungdommen det de gerne vil have, så jeg arrangerede jo en tur til Nik & Jay koncert på Train (så der var gratis adgang og løn til mig), og jeg må ærligt indrømme, at det var en af de aftener, hvor det bare var rigtig sjovt at være på arbejde.
Jeg havde 9 tøser med til koncerten, som selvfølgelig var vildt overgearede allerede inden koncerten. Åh, Nik & Jay var bare så lækre, det blev bare så fedt, og så kom de nok til at skrige helt vildt -og de gjorde de så! Manner for et lydniveau! Specielt i den mere diskante ende af skalaen. For teenagepiger de kan godt nok skrige højt, når de er mange. Men det var nu fedt være til en koncert med skrig og skrål, modsat de mere civiliserede koncerter, som jeg plejer at være til, men jeg følte mig til tider også lettere malplaceret blandt poptøser og -drenge. Kontrasten til de koncerter jeg plejer at gå til var slående.
Rent musikmæssigt var det faktisk ikke dårligt. På plade har de jo en enormt poleret lyd, men live var det mere hård hip hop, og så havde de en virkelig god rytmegruppe med bassist, trommeslager og janitshar, som kunne deres kram. Og så var det ellers bare topproffesionelt showmanship fra Nik & Jays side. De to ved godt, hvordan man får gang i folk.
Og pigerne var selvfølgelig helt oppe at køre efter koncerten og havde meget lidt stemme tilbage. De havde haft en rigtig fed oplevelse, og det havde jeg egentlig også, som jeg gerne gentager en anden gang, specielt med en løn på 150 kr i timen!!!
Jeg må så også indrømme, at de er virkelig gode til at skrive ørehængende "hip pop", af den der slags hvor man bare skal høre sangen en gang om formiddagen og så kan man ikke få den ud af hovedet resten af dagen.
Som den gode klubmedarbejder jeg jo er, så skal man ind imellem give ungdommen det de gerne vil have, så jeg arrangerede jo en tur til Nik & Jay koncert på Train (så der var gratis adgang og løn til mig), og jeg må ærligt indrømme, at det var en af de aftener, hvor det bare var rigtig sjovt at være på arbejde.
Jeg havde 9 tøser med til koncerten, som selvfølgelig var vildt overgearede allerede inden koncerten. Åh, Nik & Jay var bare så lækre, det blev bare så fedt, og så kom de nok til at skrige helt vildt -og de gjorde de så! Manner for et lydniveau! Specielt i den mere diskante ende af skalaen. For teenagepiger de kan godt nok skrige højt, når de er mange. Men det var nu fedt være til en koncert med skrig og skrål, modsat de mere civiliserede koncerter, som jeg plejer at være til, men jeg følte mig til tider også lettere malplaceret blandt poptøser og -drenge. Kontrasten til de koncerter jeg plejer at gå til var slående.
Rent musikmæssigt var det faktisk ikke dårligt. På plade har de jo en enormt poleret lyd, men live var det mere hård hip hop, og så havde de en virkelig god rytmegruppe med bassist, trommeslager og janitshar, som kunne deres kram. Og så var det ellers bare topproffesionelt showmanship fra Nik & Jays side. De to ved godt, hvordan man får gang i folk.
Og pigerne var selvfølgelig helt oppe at køre efter koncerten og havde meget lidt stemme tilbage. De havde haft en rigtig fed oplevelse, og det havde jeg egentlig også, som jeg gerne gentager en anden gang, specielt med en løn på 150 kr i timen!!!
Kommentarer