Gå videre til hovedindholdet

I byen lørdag aften!

Det sker sjældent, at jeg går i byen. At jeg gør det to lørdage i træk er ikke sket i flere år, men det har jeg så gjort nu. Den første lørdag formede sig som det normalt gør, når jeg er afsted. Sammen med et par venner, og så ellers ind på værthuse, barer og måske et disk (med gratis adgang), og hele aftenen foregår ved et bord eller en bardisk med øl, drinks og en masse snak.

I lørdags var så en lidt anden oplevelse. Jeg var på Römer! Folk, der kender Århus og mig, har kigget meget underligt på mig over det statement, og jeg vil da også ærligt indrømme, at jeg slet ikke passede ind, men derfor var det nu alligevel en oplevelse.

Vi var tre piger, som havde siddet til en anden fest, som var gået død, og vi ville ud at danse til noget Justin Timberlake. Første bud var Waxies, hvor der selvfølgelig var lang kø, og så rendte vi ind i nogle fulde fyre, der ville have os med på Römer. Vi gik med, selv om jeg godt havde på fornemmelsen, at det sgu nok ikke lige var stedet for os, men musikmæssigt var det jo nok ikke helt ved siden af. Jeg fik ret, men heldigvis kom vi lige før, de indførte entre...

Størstedelen af publikummet var først i 20erne, og tilhørte den kategori af mennesker, som er solarium og fitness ramt. Og så var der er ellers en masse, som synes de var meget smarte i deres alt for stramme og for småt tøj (og her tænker jeg specielt på længden på pigernes nederdele og toppe)!

Musikken var som skrevet ok. Det var i Justin stilen, så vi indtog selvfølgelig dansegulvet. Her oplevede vi så et fænomen, som jeg aldrig har været ude for før -nemlig de cirklende fyre. Fyre, der står ude i siden rundt om dansegulvet og selv danser, mens de tjekker pigerne ud, og så maser de sig ellers ind på dansegulvet og de udvalgte. Nu skrev jeg de udvalgte, hvilket langt hen ad vejen var samtlige piger på dansegulvet, for har man ikke held det ene sted, så bevæger man sig bare videre.

Når de så danser der bagved/ved siden af/og forsøger at komme foran en, så er de utroligt nærgående. Jeg blev taget på røven mere end en gang af fyre, som man ikke har ofret et blik, for slet ikke at tale om fyren, der førte hånden langs min hofte og ned i mit skridt -urgh -og hvad fanden tror han, at han bilder sig ind. Jeg håber virkelig ikke taktikken virker, men det skulle desværre ikke undre mig, om der var nogen af pigerne der ville bide på sidst på aftenen.

Jeg skred før klokken var 3 -der havde jeg fået nok, men så fik jeg da prøvet det!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Hvid glühwein med æble og kanel

Jeg er forkølet, og så har man jo den perfekte undskyldning for at lave lidt glühwein. Jeg er sikker på, at det er bedre end en masse medicin! Sidste år i december var min søster og jeg i Berlin og var rundt på diverse julemarkeder. Vi blev vilde med hvid glühwein, og når det skulle være rigtig godt med en sjat amaretto. På Alexanderplatz fik vi en variant med æble og kanel, og det smagte fantastisk. Og da det er midt i højsæsonen for æbler, så er var det jo oplagt at prøve at lave sådan en udgave. Nu sidder jeg så og drikker det med en sjat amaretto i det oprindelige glas fra Alexanderplatz, og min udgave blev særdeles vellykket, så inden jeg glemmer opskriften, må den hellere skrives ned. Hvid Glühwein med æble og kanel 1 flaske hvidvin 2 æbler skæret i skiver 3-4 stænger kanel ½ dl rørsukker Skal af ½ citron Evt. honning eller rørsukker til at smage til. Det hele blandes i en gryde og varmes i ½ time -det må ikke koge. Kan drikkes som den er eller med en sjat amerett...