Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Grydelapper

Hvis jeg mangler en lille gave, hækler jeg tit et par grydelapper. De hækles af dobbelt paris garn med nål 6. Hækl 6 lm og lav dem til en ring med 1 km. Hækl 8 fm gennem ringen. Fortsæt rundt i en spiral således: På næste omgang hækles 2 m i hver maske. Omgangen efter hækles 1 fm mellem hver udtagning. Hækl 1 ekstra fm mellem udtagningerne for hver ny omgang. Fortsæt til der i alt er hæklet ca. 10,5 omgange. Slut af med at hækle en strop på 10 lm.

Vanille chili sirup

Jeg har på en eller anden mystisk måde mistet min opskrift på denne sirup, som er rigtig god til ananas og blommer. Så sidst jeg var hjemme i Stenderup benyttede jeg lige lejligheden til at skrive den af. Hvis man laver den med ananas, så skal det være en frisk ananas skåret i skiver uden skrål. Blommerne skal også være rå, uden sten og skåret i halve, men her kan frosne blommer sagtens bruges, hvis de er frosset ned i førnævnte tilstand -det giver bare mere væske dvs. lækker sirup. Da surhedsgraden kan variere kan man evt. drysse med lidt ekstra rørsukker. Saften af 1 appelsin ca 1 dl 1/4 tsk sambal oelek eller piri piri ( hvis man gerne vil have det med mere bid dobbel op) 50 g rørsukker 1 stang vanille Koges til sukkeret er opløst. Hældes over frugten i et ildfast fad. Varmes i ovnen i 20 min ved 200 gr. Server med græsk yoghurt til.

Så sandt, så sandt

På vej hjem fra høstfest på Ravnsbjerg stødte jeg på dette skilt, og på det tidspunkt kunne jeg ikke være mere enig. Det var blevet søndag eftermiddag, og jeg ville ønske at jeg havde holdt mig til de 5 aftenen før, for så kunne jeg nok være sluppet for de seriøse tømmermænd, som plagede mig. Bliver jeg klogere og nøjes med at drikke 5 genstande næste gang? Næppe!

Hjemmelavet æblesirup

Jeg har altid syntes, at det var sjovt at læse i det husstandsomdelte blad idényt. Specielt læsernes idéer har været underholdende med de mest mærkelige ting, man overhovedet kan forestille sig. Fra den udgave der kom ind ad døren i dag, vil jeg bare nævne det gode råd mod sko der klemmer: Man sætter dem i ovnen ved 50 gr i 15 min. og så tager man dem på mens de køler af!!! Det virker måske, hvis skoene er af skind, men jeg tror ikke jeg har tænkt mig at afprøve det. Nå, men i dag var der rent faktisk en idé, som jeg med det samme var nødt til at afprøve. Nemlig den, hvor man ikke smider skrællen og kernehuset ud, når man haar skrællet æbler til et eller andet, men koger en æblesirup på dem. Jeg havde tilfældigvis en masse æbler, som var blevet lidt bløde i det, så kunne jeg jo passende afprøve æblesiruppen og så lave en omgang æbleflæsk (som i mit univers er en blanding af æbler, løg og bacon krydret med timian, lidt chili og salt -uhm)! Jeg ændrede en smule på fremgamgsmåden, dvs. je...

Chocolate Chip Cookies

New York Times havde her til sommer en artikel om, hvordan man laver den perfekte chocolate chip cookie. Der var selvfølgelig også en tilhørende opskrift, og da jeg blev sat til at bage kage til den årlige familieudflugt, så blev jeg jo simpelthen nødt til at afprøve den. Så her kommer opskriften i en dansk udgave. Til sidst har jeg tilføjet et par kommentarer om mine erfaringer med projektet. Chocolate Chip Cookies Opskriften giver 28 cookies på 12 cm i diameter (ja de er store, hvilket er nødvendigt hvis man vil have dem crunchy i kanten og bløde i midten, som de skal være i følge amerikanerne) 11½ dl mel 2 tsk natron 2 tsk bagepulver 2 tsk groft salt 425 g smør 4½ dl brun farin 3½ dl sukker 3 æg 3 spsk vanillesukker 400 g hakket chokolade 200 g hakkede nødder Bland mel, natron, bagepulver og salt i en skål. I en anden skål mixes smør, farin, sukker og vanillesukker med elpisker (brug dejkrogene). Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt mellem hver. Tilsæt de tørre ingredienser og p...

Tranbjerg

Jeg er endelig flyttet fra kollegiet og er rykket lidt længere ud på landet - nærmere bestemt Tranbjerg. I dag har jeg så været ude for at finde en god gå- og løbetur, som ikke bare er inde i byen, og hvor jeg kan komme ud i landskabet - det lykkedes! Jeg tror jeg bliver meget glad for at bo her.

Issæsonen er begyndt

Jeg var til yoga i eftermiddags i DGI huset -og uha hvor var min krop bare ikke glad for at blive strukket ud, det gjorde i hvert fald mere end almindeligt ondt. På vejen hjem kom jeg forbi Paradis, og når man har ondt af sig selv og solen skinner, så synes jeg godt at man kan tillade sig at spise en is. Det var årets første, og min klassiske combi citronsorbet og chokolade smagte som sædvanligt forrygende.