Jeg er begyndt at lave karameller med jævne mellemrum, og har nu nok rutine til at jeg er begyndt at eksperimentere. I går havde jeg en rest fløde i køleskabet, som var ved at blive for gammel, hvilket jo var en perfekt grund til endnu en omgang karamelkogeri. Mums de blev gode. Nu var det med lidt løs hånd ingredienserne røg i gryden, men her er opskriften sådan cirka.
2 dl rørsukker
1,25 dl fløde
1 dl lys sirup (max)
3 spsk hjemmelavet vanille-rørsukker (rørsukker der står med brugte vanillestænger)
Blandes i en stor gryde og koges. Der skal næsten ikke røres i den undervejs. Når temperaturen når min. 135 gr (i går nåede den op på 138 før jeg syntes farven var rigtig) tages det af blusset og der tilsættes med det samme
1 spsk god flagesalt
3 spsk smør
Der røres let til smøren er opløst og massen hældes over i en form foret med bagepapir. Afkøles i et par timer, før den skæres ud.
Kommentarer