Der er drømme, som man helst ikke vil vækkes fra. Som forleden da jeg drømte, at jeg snakkede og lavede mad med min farmor i køkkenet i Gerskov. Min farmor har været død i flere år og var de sidste par år lettere senil. Men i min drøm var hun min barndoms farmor, og jeg havde min nuværende alder. Det hele var så livagtigt, at det først var da vækkeuret ringede, at det gik op for mig, at det bare var en drøm. Nej, hvor havde jeg lyst til at lukke øjnene og drømme videre, men en arbejdsdag ventede forude. Frustreret over at jeg ikke kune huske mere af drømmen, men samtidig taknemmelig over at få lidt ekstra tid med med farmor, selv om det var i en drøm.
Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...
Kommentarer