I drømme sker skønne ting

Der er drømme, som man helst ikke vil vækkes fra. Som forleden da jeg drømte, at jeg snakkede og lavede mad med min farmor i køkkenet i Gerskov. Min farmor har været død i flere år og var de sidste par år lettere senil. Men i min drøm var hun min barndoms farmor, og jeg havde min nuværende alder. Det hele var så livagtigt, at det først var da vækkeuret ringede, at det gik op for mig, at det bare var en drøm. Nej, hvor havde jeg lyst til at lukke øjnene og drømme videre, men en arbejdsdag ventede forude. Frustreret over at jeg ikke kune huske mere af drømmen, men samtidig taknemmelig over at få lidt ekstra tid med med farmor, selv om det var i en drøm.