Gå videre til hovedindholdet

Fra de glemte gemmer

Jeg har brugt noget af min sommerferie på at få ryddet op i nogle papirer, hvilket er en hel del sjovere end det lyder. Ind imellem finder man nemlig nogle sjove ting, som man forlængst har glemt. Jeg fandt bl.a. et digt, som blev lavet i et frikvarter i gymnasiet. Vi havde om moderne dansk lyrik i dansk, og vi var endnu engang trætte af vores lærers overanalyseren af digte, som jeg stadig mener, der ikke skal analyseres på -de skal opleves. Min store helt udi digtning Søren Ulrik Thomsen har også engang sagt noget i retningen af, at analysere digte er kun noget man gør, hvis man ikke umiddelbart forstår dem. Jeg kunne ikke være mere enig.

Tilbage til frikvarteret. Vi blev enige om, at vi kunne lave et digt i fællesskab, som ikke gav nogen mening, men som vores dansklærer sikkert kunne få en masse interessant ud af alligevel. Så vi skrev hver især et par navneord, udsagnsord og tillægsord på nogle lapper papir, som de andre ikke måtte se. Så samlede vi dem, læste dem og satte dem sammen i fællesskab, så de trods alt passede lidt sammen. Resultatet blev som følger:

En taxi kører
gennem natten
mørket
suger sjæle

En pige
hylende
af stjernerne
Varulven danser
folkedans
på torvet

Drengen gynges
blidt
i vuggen
Lucifers
klo
griber
alt

Himlen
brænder
med grønne
giftgasflammer
kødet fortæres

Cut Elly

Og så er det underskrevet Lolita T

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Hvid glühwein med æble og kanel

Jeg er forkølet, og så har man jo den perfekte undskyldning for at lave lidt glühwein. Jeg er sikker på, at det er bedre end en masse medicin! Sidste år i december var min søster og jeg i Berlin og var rundt på diverse julemarkeder. Vi blev vilde med hvid glühwein, og når det skulle være rigtig godt med en sjat amaretto. På Alexanderplatz fik vi en variant med æble og kanel, og det smagte fantastisk. Og da det er midt i højsæsonen for æbler, så er var det jo oplagt at prøve at lave sådan en udgave. Nu sidder jeg så og drikker det med en sjat amaretto i det oprindelige glas fra Alexanderplatz, og min udgave blev særdeles vellykket, så inden jeg glemmer opskriften, må den hellere skrives ned. Hvid Glühwein med æble og kanel 1 flaske hvidvin 2 æbler skæret i skiver 3-4 stænger kanel ½ dl rørsukker Skal af ½ citron Evt. honning eller rørsukker til at smage til. Det hele blandes i en gryde og varmes i ½ time -det må ikke koge. Kan drikkes som den er eller med en sjat amerett...