
Når jeg bruger løs te, så har jeg altid brugt et teæg. Forleden aften var den ene halvdel pist væk. Heldigvis kom jeg i tanke om, at jeg da havde en tesi, som jeg købte i Chinatown i San Fransisco. Jeg har ikke rigtig brugt den, mest fordi det har irriteret mig, at det tager så lang tid at få vandet igennem sien. Efter en uges brug må jeg så konstatere, at der er en fidus i udformningen, der bedst kan beskrives som en tragt med en lille si i bunden. Hvis man fylder sien halvvejs op med te, og så hælder vandet igennem, så bliver teen perfekt uden ekstra trækketid. Det kalder jeg funktionelt design, og jeg burde have vidst, at kineserne har helt styr på, hvordan man får den bedste te med en tesi!
Kommentarer