Det var min tur til at have kage med til kor i aften. Jeg havde lyst til en krydret, fedtfattig gulerodskage med fuldkorn. Det kunne jeg ike finde nogen opskrift på, så jeg måtte selv bikse noget sammen og skrev heldigvis ned, hvad jeg gjorde undervejs, for den blev rigtig god. JEg skal lige gøre opmærksom på, at jeg for en gangs skyld har holdt mig til "rigtige" mål, når det gælder krydderierne, så de skal være strøgne og ikke med top.
Tines krydrede gulerodskage
passer til en lille bradepande på ca. 20x30 cm
3 æg
5 spsk olie
1½ dl sukker
½ dl mørk sirup
½ tsk salt
1 tsk reven appelsinskal
1 dl appelsinsaft
2 dl fuldkornsmel
4 tsk ingefær
4 tsk kanel
½ tsk muskatnød
4 tsk vanillesukker
4 tsk bagepulver
4 dl hvedemel
ca 265 gr reven gulerod
Æggene piskes skummende.
Derefter tilsættes olie, sukker, sirup, salt, appelsinsaft og -skal og det piskes godt sammen.
Tilsæt fuldkornsmel, ingefær, kanel, vanillesukker, muskatnød og bagepulver og rør rundt.
Tilsæt mel og få den blandet ind i dejen, før de revne gulerødder puttes i til sidst.
Rør det til en ensartet dej og hæld det i formen.
Bages i 25 min ved 200 gr.
Kommentarer