Gå videre til hovedindholdet

Hæklet bluse i eget design

For et godt stykke tid siden havde de tilbud i Kvickly Xtra på et restlager af garn. Jeg købte 400g af Firenze Multi, som er rigtig dejlig blødt, for kun 100kr. Ideen var at lave en bluse af garnet, men jeg kunne ikke rigtig finde noget, som jeg havde lyst til at lave i alle mine opskrifter.

Hvad gør man så? Man finder da bare selv på et mønster, så det gjorde jeg ud fra det jeg nu engang ved om, hvordan man hækler en bluse. Til pynt købte jeg 6 knapper (i kobber/bronze) til 48 kr, så i alt kostede blusen 148 kr. Jeg synes selv den er blevet rigtig vellykket, så her følger opskriften.

Own Design
Own Design [Detail]

Bluse

Firenze Multi (45% bomuld, 45% akryl, 10% polyamid) løbelængde 50g ~115m
400g, hæklenål 4
Evt. 6 knapper til pynt
Str 40-42, lavede den så blusen skulle få følgende færdige mål i omkreds:
Hofte 98cm, talje 88cm, bryst C-skål, ærmer 32-34cm

Kanter hækles i fm
Mønster: 1 rk stm + 3 rk fm
Hæklefasthed: bredde 16m, højde lidt over 4xmønster

Ryg og forstykke hækles på samme måde:
Slå 80m op + 1 vendemaskeHækl 10rk fm
Derefter fortsættes i mønster (1rk stm+ 3rk fm)
Efter 10cm (3stm rk) tages 1m ind i hver side indenfor 1 kantm på den midterste fm rk i mønster
Der tages ind i alt 5 gange (hver gang den midterste fm rk hækles), herefter hækles lige op
Efter 24cm (9stm rk) tages 1m ud i hver side indenfor 1 kantm på midterste fm rk i alt 5 gange
Hækl lige op
Slut efter 40cm (15stm rk) med at hækle den første fm rk i mønster

Ærmer
Slå 48m op + 1 vendemaske
Hækl 6rk fm
Herefter mønster (1rk stm+3rk fm)
Efter den 3. stm rk tages 1m ud i hver side indenfor 1 kantm på midterste fm rk
Hækl 1 mønster uden udtagning
Tag ud som før på næste mønster
Hækl lige op til der er 7 stm rk i alt og slut af med den første fm rk i mønster

Raglan
Delene hækles sammen ryg-ærme-forstykke-ærme) frem og tilbage således at der bliver 1 enkelt søm, som skal sys. Her kan evt. laves en pynteklap (hvis man vil have den til at dække syningen skal man lige tænke sig lidt om, når man når dertil – det lykkedes ikke for mig, men resultatet blev ok alligevel). Sørg for at stykkerne vender ens og rigtigt i forhold til at der skal hækles videre på arbejdet.
Hækl delene sammen med 1 rk fm, hvor der springes 7m over i begyndelsen og slutningen af hvert stykke
Hækl 1 rk fm
Fortsæt i mønster (1rk stm+3rk fm), hvor der tages ind på 1. og 3. fm rk i hver side af raglansømmene indenfor 1 kantm, dvs. ved de 3 sammenhæklede sømme hækles hen til 3m før ”sømmen”, hækl 2m sammen, 2m, 2m sammen (husk også at tage ind i slutningen og beyndelsen af rk)
Fortsæt til raglansømmen har 6 stm rk i alt
Herefter hækles kant på 6rk fm, fortsæt indtagninger på hver anden rk
Hvis der laves en pynteklap fortsættes kanten ned af den ene søm således: 2m i hjørnem, 3m om hver stm, 2m om de 3fm rk
Hvis der skal være pynteknapper i laves de på 4. rk ud for hver stm rk således: hækl 3lm, spring 3m over

Montering
Sys sammen med kastesting
Sy raglansømmene sammen
Sy sammen langs ærmerne og ned ad siderne

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Hvid glühwein med æble og kanel

Jeg er forkølet, og så har man jo den perfekte undskyldning for at lave lidt glühwein. Jeg er sikker på, at det er bedre end en masse medicin! Sidste år i december var min søster og jeg i Berlin og var rundt på diverse julemarkeder. Vi blev vilde med hvid glühwein, og når det skulle være rigtig godt med en sjat amaretto. På Alexanderplatz fik vi en variant med æble og kanel, og det smagte fantastisk. Og da det er midt i højsæsonen for æbler, så er var det jo oplagt at prøve at lave sådan en udgave. Nu sidder jeg så og drikker det med en sjat amaretto i det oprindelige glas fra Alexanderplatz, og min udgave blev særdeles vellykket, så inden jeg glemmer opskriften, må den hellere skrives ned. Hvid Glühwein med æble og kanel 1 flaske hvidvin 2 æbler skæret i skiver 3-4 stænger kanel ½ dl rørsukker Skal af ½ citron Evt. honning eller rørsukker til at smage til. Det hele blandes i en gryde og varmes i ½ time -det må ikke koge. Kan drikkes som den er eller med en sjat amerett...