Gå videre til hovedindholdet

At overleve i 14 dage for 15,50 kr

For 14 dage siden gik min løn ikke ind på kontoen, som den burde. Det var lidt af enstreg i regningen, eftersom jeg allerede havde shoppet for de penge, der altså ikke kom. Resultatet var et overtræk af kassekreditten på knap 600 kr og 15,50 kr i pungen. Og for at holde mig nogenlunde gode venner med banken bestemte jeg mig for at prøve at klare mig for de 15,50 kr, indtil jeg fik løn igen 14 dage senere.

Nu havde jeg heldigvis et køleskab og en fryser, der var godt fyldt op, ellers ville jeg aldrig have kastet mig ud i projektet. Oven i det stod den også på familieweekend, den første weekend, så der var gratis og god mad. Det største problem på forhånd i projektet ville blive mælk. Jeg kan godt lide at få mælk til min morgenmad, og med 15,50 kr så ville det lige akurat kunne dække to ugers mælkeforbrug -altså kunne jeg ikke købe andre ting.

Og hvordan gik det så? Det gik fint den første uge. Og jeg fandt mange gode ting i fryseren. Højdepunktet var den dag, hvor aftensmaden blev hjortemedaljon, jordskokker i ovn og whiskysovs -jeg mener så kan man jo ikke rigtig tillade sig at klage.

Uge to blev dog noget sværere at komme igennem. Specielt blev morgenmad og frokost lidt af en prøvelse, efterhånden som det svandt i havregryn og rugbrød. Samtidig løb jeg også tør for frisk frugt og grønt, og så er det man finder ud af, hvor afhængig man egentlig er af de gode og sunde ting. De sidste mange dage af projektet havde jeg en helt enorm lyst til salat, en sandwich og et æble, og det var også lige præcis, hvad menuen stod på i går, da jeg endelig fik min løn.

Til gengæld viste det sig at være forholdsvis let at undgå slik, chips og den slags. Selv om lysten selvfølgelig meldte sig, så var det ikke så svært at affinde sig med, at det havde jeg bare ikke råd til. Det burde man prøve at holde fast i. Det er så nok også det mest positive, der kom ud af projektet. At jeg fandt ud af, at jeg er ikke er så afhængig af slik, som jeg er affrisk frugt, salat og grøntsager. Og at jeg kunne gennemføre uden at falde i.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Årets pressefoto

Jeg var på Aros i går for at se lidt Bill Viola -ham vender jeg tilbage til en anden gang - i samme omgang fik jeg så set udstillingen af årets pressefotos. Jeg har altid været fascineret af pressefotos, og jeg har siden jeg var lille bladret i mine forældres bog med pressefotos adskillige gange. Og mens jeg gik der på udstillingen blev jeg endnu engang fascineret af, hvor meget man egentlig kan fortælle med et billede, og der var mange rigtig gode. Men årets nyhedsbillede er i mine øjne i en klasse for sig, og er et af de billeder, som folk husker. Det er Martin Lehmann, der har fanget et dansk par, der ligger og soler sig på en strand i Phuket, som om intet var hændt, mens oprydningsarbejdet efter tsunamien er i fuld gang. Jeg ved stadig ikke, om jeg skal grine eller græde over det billede. Men jeg synes, det meget godt illustrerer, hvordan vestlige mennesker forholder sig katastrofer, som ikke umiddelbart har noget med os at gøre. Danish couple on the beach in Phuket by Martin Lehma...