Gå videre til hovedindholdet

Remakes af gamle danske film

Remakes af film er i mine øjne en dårlig ide. De lykkes sjældent halvt så godt som originalen, og kommer dermed ofte til at fremstå som kiksede kopier. Remakes af gamle danske folkekomedier er et koncept, jeg aldrig har forstået. Min Søsters Børn for eksempel er i den gamle udgave stadig lidt underholdende, fordi den har en vis charme over sig. De nye udgaver er som regel bare platte. Indrømmet, jeg er ikke til danske komedier generelt, men de gamle af slagsen har en charme, fordi de i dag virker så frygtelig gammeldags i både sprog og ikke mindst skuespilstil. Og netop den let overdrevne og karikerede spillestil man finder i mange gamle film klæder komedien, og derfor virker komedien ikke halvt så godt, når dagens realisme prægede skuespillere kaster sig ud i remakes af gamle danske film.

I dagens politiken læste jeg, at der nu er et remake af Far til Fire på vej [se artiklen her], og det er så absolut ikke noget, jeg ser frem til. Lige præcis Far til Fire filmene er nogle af de gamle danske film, som jeg holder mest af, og som jeg har set utallige gange. Og jeg kan virkelig ikke se, hvorfor det skulle være nødvendigt at lave nye udgaver, når de gamle stadig kan ses med stor fornøjelse. Man har selvfølgelig fået fat i et par gode skuespillere som Jess Ingerslev, Niels Olsen og Martin Brygman, men jeg tror ikke på, at de kan redde filmen, når filmen rykkes ind i nutiden, hvor Mie arrangerer talentshow på skolen, Ole prøver at samle et band og Søs går med fotomodeldrømme. Nej, det kan kun gå galt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tale, ikke snakke?

Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...

Sygemad -Hyldebærsuppe med kold risengrød

Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...

Årets pressefoto

Jeg var på Aros i går for at se lidt Bill Viola -ham vender jeg tilbage til en anden gang - i samme omgang fik jeg så set udstillingen af årets pressefotos. Jeg har altid været fascineret af pressefotos, og jeg har siden jeg var lille bladret i mine forældres bog med pressefotos adskillige gange. Og mens jeg gik der på udstillingen blev jeg endnu engang fascineret af, hvor meget man egentlig kan fortælle med et billede, og der var mange rigtig gode. Men årets nyhedsbillede er i mine øjne i en klasse for sig, og er et af de billeder, som folk husker. Det er Martin Lehmann, der har fanget et dansk par, der ligger og soler sig på en strand i Phuket, som om intet var hændt, mens oprydningsarbejdet efter tsunamien er i fuld gang. Jeg ved stadig ikke, om jeg skal grine eller græde over det billede. Men jeg synes, det meget godt illustrerer, hvordan vestlige mennesker forholder sig katastrofer, som ikke umiddelbart har noget med os at gøre. Danish couple on the beach in Phuket by Martin Lehma...