Jeg overlevede at blive 30 og er kommet godt ind i det nye år. Takket være fars og mors fødselsdagsgave til mig -et surround home cinemasæt- kan jeg nu igen høre høj musik på mit værelse i god kvalitet. Endda rigtig god kvalitet for jeg har opdaget den vellyd, der kommer af at have en subwoofer (er ikke helt sikker på at min underbo deler min begejstring). Indtil videre har det været allermest tydeligt under en afspilning af Lamb og sangnumrene i indiske film, hvor man virkelig kan høre, når der er tablas på. Skønt!
Jeg stod tidligt op i morges og læste derfor dagens Politiken grundigt over et Hopperkrus kaffe (mit favorit krus på ca. 4,5 dl og med Hoppers Nighthawk udenpå -deraf navnet). En af mine absolutte favoritter i den danske anmelderstand Kim Skotte havde været til koncert med Peter Sommer. Jeg var ikke nået langt ind i anmeldelsen, før jeg faldt over følgende formulering om sangen Valby Bakke: "et solidt radiohit med sin lune jydekrog af en sang om at tale, ikke snakke." De fleste der har hørt sangen ved, at det ikke lige er det, Peter Sommer synger. I sangen hedder det: "at snakke, ikke tale bare snakke, som man gør det vest for Valby Bakke." Nu har jeg stor tiltro til Kim Skotte, så jeg begyndte jo straks at spekulere på, om det var en fejl eller om det var helt bevidst, at han havde vendt teksten om i anmeldelsen. Efter et par timers spekuleren, bestemte jeg mig for at skrive en mail til Skotte og spørge ham. Og den lød som følger: Kære Kim Skotte Jeg har nu brugt ...
Kommentarer