Efter lang tid uden selvmordsbomber, så skete det igen i dag. Oven i købet på markedet i Tel Aviv, et sted som jeg holder utroligt meget af, og derfor har været adskillige gange. Det er et sted fuld af liv og aktivitet. Boder i lange rækker med alt muligt bras, billige ure, solbriller, cd'er, dvd'er, strømper, tøj, sko og lidt længere ned af gaden begynder boderne med grøntsager. Grøntsager med en farve, duft, størrelse og smag, som man ikke kan finde den noget sted i Danmark, og så har jeg slet ikke nævnt prisen. Det er helt fantastisk at komme hjem i køkkenet med flere poser med grøntsager og krydderurter, og så ellers gå i gang med at lave mad. Hvad vinder man ved at bombe sådan et sted? Højst sandsynligt ingenting, specielt når man tænker på den israelske politik på området.
Jeg har været mere eller mindre syg i lidt over en uges tid -hoster, har ondt i halsen og er træt. Når jeg er syg eller har ondt i halsen sætter det sig på mine smagsløg. Der hvor det bliver mest tydeligt for mig er, at jeg mister lysten til kaffe, og mælk kan jeg overhovedet ikke have. Til gengæld bliver jeg storbruger af solbær saftevand, varm kakao og te. Dertil kommer selvfølgelig en mængde bolsjer og lakridser til halsen. Maden består typisk af suppe i mit tilfælde typisk nudelsuppe eller en hjemmelavet karrysuppe, ristet brød, pizza og toast. Det er som regel hvad jeg kan overskue. For en af de største ulemper ved at bo alene er, at der ikke er nogen til at handle og lave mad til en, når man er syg. Da jeg boede hjemme hos far og mor, fik den syge altid lov til at bestemme, hvad aftensmaden skulle stå på. Det betød også ofte suppe, som regel dog af den gode gammeldags slags, men der kunne også sagtens snige sig lasagne eller andet med på sygemenuen. Men må ærligt ind...
Kommentarer