Tines Trivialiteter

Så varer det ikke længe, før jeg begynder et nyt kapitel i mit liv. På fredag er det sidste arbejdsdag i Nymarken i et års tid. Og selv om jeg glæder mig til at starte på merituddannelsen til pædagog, så bliver det hårdt at sige farvel til alle de dejlige folk, store som små, som har deres daglige gang i Nymarken. Anyways her et par uger før studiestart, er jeg nu blevet oprettet bruger i det interne it-system, så nu får jeg forhåbentlig snart oplysninger om skema og andet i den dur. Det eneste jeg indtil videre har skulle gøre er at uploade billede til mit nye studiekort -yay så er der snart studierabat igen, hvilket bliver tiltrængt det næste års tid -fattig studerende igen *suk*. Valget falgt på nedenstående billede. Det kan jeg godt holde ud at kigge på de næste tre år, og det er også ok med mig, at de bruger det til klasselister.

Et højtelsket Hopper-krus er efter mange års tro tjeneste blevet skadet, da der blev tabt en morgenmadsskål. Morgenmadskålen overlevede uden skader. Ejeren, som selv er skyld i ulykken, er meget ked af det og bebrejder sig selv. Hun udtaler: "Havde det da bare været omvendt. Skålen kan nemt erstattes men kruset, som er en gave, der er købt i Chicago, er ikke lige til at få et nyt af. Og hvad skal jeg nu drikke min morgenkaffe af?"

Jeg gik ikke bare forbi, da en alkoholiker faldt om på gaden i dag. Jeg havde godt set ham glide lige så stille ned ad den store, skrå sidde-sten på Skt. Knuds Torv. Først lignede det, at han ville lægge sig til at sove. Men da han sagde hjælp, så gik jeg over til ham. Han kunne ikke selv komme op. Sammen med en anden kvindelig forbipasserende fik vi ham op på stenen igen. Han klagede over ondt i hoften, havde et par elektroder på, som lignede noget fra et EKG, og han kunne ikke stå op selv. Vi blev enige om at ringe 112 for en sikkerheds skyld. Og mens hun snakkede med 112, så sørgede jeg for, at han ikke fik den øl fra hans pose, som han virkelig gerne ville have. Og sådan mødte jeg John. Det er tydeligt, at han ikke har haft et nemt liv. Ansigtet er hærget, og tænderne i undermunden er små sorte dupper der stikker op. John havde ondt, og ville bare have en øl mere. Han har det elendigt, fordi han ikke får metadon mere. Men John ville ikke på sygehuset, for de er trætte af ham...

I dag har jeg klaret to af påskens projekter -yay! 1. At lære at spille på ukulele. Det tog en god times tid. 2. At lære at lave gifs. Jeg er godt tilfreds med mit første forsøg: Andre ting som gerne skulle nåes i påsken: rengøring, tøjvask, lidt arbejde i haven, besøg i Stenderup og to samarit-vagter på stadion. God påske :-)

Hvad skriver man på hvilke konti? I forbindelse med sikkerhedshullet heartbleed har jeg skiftet kodeord på alle mine kontoer på diverse sociale medier. Det fik mig til at tænke over indholdet på de forskellige konti, og hvad jeg egentlig bruger dem til. Så her kommer listen: Facebook bruges kun til at dele ting med mine venner. Her er intet offentligt indhold. Mine største overvejelser i forbindelse med facebook er min venneliste, som helst ikke skal blive alt for lang. Det giver lidt problemer specielt i forhold til samaritter-verdenen, for hvem er man egentlig venner med, og hvem kan man godt ignorere. Twitter (@vindfeld) er som at sige noget i offentligheden og måske blive hørt. Min twitter startede med at jeg gerne ville læse om og kommentere på tv-serier og film. Det bruger jeg den stadig til. Men også til så meget andet andet, som gerne må være offentligt. Her skriver jeg både på engelsk og ...

Er træt, helt utrolig træt. Har for tredje nat i træk sovet for lidt -max 5 timer. Det er slet ikke nok! Mødte 7:30 i dag og skulle have fri kl 12, men er nødt til at blive til 13:30. Og jeg har bare været nødt til at gå tidligt til pause for at komme igennem den ekstra tid. Hvis jeg lægger mig ned nu, tror jeg at jeg falder i søvn. Må hellere holde mig igang, når jeg skal ud på legepladsen lige om lidt...

Er det virkelig 20 år siden, at jeg gik på Testrup Højskole, og nyheden om Kurt Cobains selvmord ramte mig? Det var egentlig ikke fordi, at det kom bag på os. Han havde før været næsten død af en overdosis. Han var tydeligt en plaget sjæl. Vi vidste godt, at han ikke ville blive gammel. At det var et spørgsmål om tid. Vi ville bare gerne have haft mere af hans musik. Jeg var grungetøs med militærstøvler, jeans og skovmandskjorter. Den dag i dag er grunge lyden af min gymnasietid og de første år derefter. Tiden hvor man prøver at finde ud af, hvem man er. Og jeg takker grungen for, at der var en bred ungdomskultur, hvor man ikke skulle være dullet op eller være den flotte pige i klassen. Det var "come as you are". Det var grimt og råt, det var larm og guitarstøj -og det var det, der gjorde det smukt!