Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Når Tine shopper

Nogen gange når man har sat sig op til, at nu skal der shopppes, så er det rigtig svært at  finde noget, som man gerne vil have. Min shoppedag i London begyndte rigtig skidt. Der var ingen penge at spare på de Nike sko, som jeg havde kigget på. De bluser og lignende som så fede ud på afstand var for det meste lavet af et eller andet kunststof i en kvalitet, hvor man bliver statisk elektrisk hele vinteren. Eller også var der bare ikke nok kvalitet til prisen. Heldigvis fandt jeg nogle fede jeans, så dem købte jeg i to udgaver -bootcut og slim. Så var det en dag med rigtig dårlig sko karma. Jeg ville rigtig gerne have nogle støvletter med den der højde hæl, hvor man stadig går godt, men er på høje hæle. Min skostørrelse er et sted mellem 38 og 39, hvilket åbenbart ikke lige var så simpelt i London. Springet mellem skostørrelserne var meget store, så enten var de for små, eller også var de for store. Eller også havde de ikke lige den størrelse, men vi kan bestille den hjem *suk*! Je...

Nat i lufthavnen

Billige flybilletter er jo rare, men rejsetidspunkterne kunne godt være bedre fx går flyveren fra Stansted til Tirstrup kl 7:20. Når man skal være i lufthavnen to timer før, og det også tager noget tid at komme derud, så kan det ikke betale sig at tage en overnatning i London. Derfor ligger jeg nu på gulvet i Stansted Airport sammen med alle de andre fattigrøve, som skal med et billigt og tidligt fly. Egentlig ligger jeg ok, men jeg er en smule misundelig på dem, som rejser med sovepose og liggeunderlag. Jeg kunne også godt have brugt mine sovebriller, men de ligger selvfølgelig hjemme i Tranbjerg. Et tørt håndklæde til at ligge på og tage den værste kulde fra det hårde gulv, ville heller ikke have været dårligt. Jeg er indtil videre endt på en løsning, der hedder ligge med jakke på og så  uldtrøjen under benene. Det kunnne også være rart med lidt ekstra til at have over sig. Et alutæppe ville være smart -man er vel samarit. Det fylder og vejer ikke meget og kan smides ud eft...

Gensyn med London

Jeg er i London. Min ankomstdag har jeg brugt på en nostalgitur til min søsters gamle hood omkring Brick Lane. Der er stadig lidt Bangla Town stemning, men det er efterhånden mest på madfronten. Kaffe hang-out stedet i Truman Brewry ligner sig selv. Spitalfields Market er udvidet med moderne markedshaller og butikker, så man nu kan gå i tørvejr næsten helt op til Liverpool Street Station -ikke dårligt på en regnvejrsdag. Det var heller ikke dårligt at få en god omgang curry til aftensmad på Brick Lane med pappadums og garlic naan. Det er lang tid siden, jeg har været i London sidst, og det kan ses på forandringerne. Self service kasser overalt. Mobile devices er almindeligt, og wifi er faktisk til at finde også den gratis slags. Digitalkameraet er kommet til, så jeg har været på fotosafari fra Tower Bridge til London Bridge by night. Det er der kommet nogle rigtig gode billeder ud af. Ellers undrer jeg mig mest over, at jeg på banegårde, ved busstoppesteder og i the Underground har...

Endnu en samaritvagt

Med al den tid  jeg bruger på samaritvagter, har jeg bestemt mig for, at jeg vil blogge lidt om det engang imellem. Selvfølgelig med hensyn til vores tavshedspligt. Lige nu sidder jeg til Danmarks Største Fredagsbar i Uniparken og hører musik fra tre scener på en gang. Det er ret trættende -specielt efter en hel arbejdsdag i børnehaven- og gør det fuldstændig umuligt at koncentrere sig om noget, der kræver bare lidt tankekraft. Så det eneste fornuftige jeg får lavet på den her vagt er at behandle de kunder, som vi har i butikken. Og ja så hygger vi os jo, ellers gad vi jo ikke. Denne vagt plejer også at være årets sidste teltvagt og den sidste efter-midnatsvagt -det er ikke altid en lige god kombi. Jeg bliver altid frygtelig træt efter kl 22 på den slags vagter og begynder at fryse (Roskilde Festival undtaget naturligvis). Heldigvis har vi vores varmeovn og den sidder jeg op ad nu og ...

Hvid glühwein version 3

I dag står den på familiehygge i Stenderup. Vi skal have vafler til eftermiddag, og så er jeg blevet sat til at lave hvid glühwein i stedet for glögg. Krydderihylden hos far og mor gjorde lige, at jeg har holdt mig til en helt simpel udgave. Denne gang med hele appelsiner. Jeg har lavet af to flasker vin, så der helt sikkert er nok til 4 voksne. Her følger opskriften til en flaske. 1 flaske hvidvin (jeg brugte en tysk Sylvaner) 1/2 dl rørsukker 2 stænger kanel 5 hele nelliker 1 økologisk appelsin i skiver Smag til med cirka: 1/2 tsk stødt kanel 1/2 tsk honning Det giver en god, helt almindelig hvid glühwein. Og som sædvanlig er den god 'mit Schuß'.

Hvid glühwein med æble og kanel

Jeg er forkølet, og så har man jo den perfekte undskyldning for at lave lidt glühwein. Jeg er sikker på, at det er bedre end en masse medicin! Sidste år i december var min søster og jeg i Berlin og var rundt på diverse julemarkeder. Vi blev vilde med hvid glühwein, og når det skulle være rigtig godt med en sjat amaretto. På Alexanderplatz fik vi en variant med æble og kanel, og det smagte fantastisk. Og da det er midt i højsæsonen for æbler, så er var det jo oplagt at prøve at lave sådan en udgave. Nu sidder jeg så og drikker det med en sjat amaretto i det oprindelige glas fra Alexanderplatz, og min udgave blev særdeles vellykket, så inden jeg glemmer opskriften, må den hellere skrives ned. Hvid Glühwein med æble og kanel 1 flaske hvidvin 2 æbler skæret i skiver 3-4 stænger kanel ½ dl rørsukker Skal af ½ citron Evt. honning eller rørsukker til at smage til. Det hele blandes i en gryde og varmes i ½ time -det må ikke koge. Kan drikkes som den er eller med en sjat amerett...

Appelsinkage

Jeg er i gang med at eksperimentere lidt at lave appelsinkage. Lige nu er landet på den følgende opskrift, men jeg vil gerne nå frem til en udgave med mindre fedtstof -det bliver måske næste gang... Og så skal jeg også have udviklet på en lækker glasur til! 3 æg 175 g smeltet smør eller margarine 1½ dl appelsinsaft evt. inkl lidt grand marnier 2½ dl sukker 2 tsk vanillesukker 3½ dl mel 3 tsk bagepulver evt 100 g hakket chokolade evt reven appelsinskal, hvis appelsinerne er økologiske De tørre og våde ingredienser blandes hver for sig. De mikses let sammen, kun så dejen lige præcis hænger sammen -der må gerne være klumper i dejen. Vend evt hakket chokolade og appelsinskal i. Put dejen i en springform. Bages v 175gr C i 50 min