Tines Trivialiteter

Er det virkelig kun fem år siden? Det føles som meget længere, fordi så meget er sket med verden siden da. Og jeg kan have svært ved at huske, hvordan tingene egentlig så ud på verdensplan før. Hvad var de store politiske agendaer, og hvad arbejdede man hen imod, før terror kom øverst på den verdenspolitiske dagsorden? Politiken har på deres hjemmeside bedt folk om at komme med deres erindringer fra dagen. Jeg skrev følgende: Lå syg i min seng -en af de der sygedage med dundrende hovedpine, feber, ondt i halsen og snot i hele hovedet, hvor man ikke kan foretage sig noget som helst uden, at det gør ondt. Og når jeg har det sådan, så er film det eneste der dur. Helst nogen, som jeg har set før, så det ikke gør noget, hvis jeg falder i søvn, og allerhelst nogen, som ikke kræver al for megen hjerneaktivitet. Der ligger jeg så i min seng d. 11. sep. 2001 og ser Independece Day, og ja det er den, hvor aliens invaderer jorden og sprænger alle mulige kendte bygninger i luften. Derfor ...

I fuld galop Originally uploaded by vindfeld . Tilbragte hele eftermiddagen i går med at se Jysk Derby og må ærligt indrømme, at det kunne jeg godt gå hen at blive noget mere grebet af. Desværre er banen i Århus primært travbane, og det synes jeg er ret kedeligt i forhold til galopløbene. Men måske er det meget godt, når man tænker på min spillelidenskab, for jeg kom hjem med et totalisator overskud på 65 kr, så kostede det godt nok 40 kr at komme ind, så alt i alt gav dagen et lille overskud på 25 kr, hvilket egentlig gav mig lyst til at lave nogle højere indsatser end de sædvanlige 10 kr. Og her er det så, at de røde advarselslamper blinker, for jeg kan garanteret ikke blive ved med at være så heldig....

Glæder mig over: Sommeren så småt er kommet. At jeg har fået en gratis billet til aftenes superliga kamp AGF - Horsens. Fodbold og en øl i solen -det bliver skønt. At det nu er varmt nok til at man kan cykle i bare ben, også hjem fra arbejde kl. 22. Sommerplader, som jeg ikke har hørt længe, men har fundet frem i vejrets anledning. Ren nostalgi i dag leveret af Edie Brickell & The New Bohemians med cd'en Shooting Rubberbands at the Stars. Er i krise over: At specialer ikke skriver sig selv! Temperaturen på mit værelse, der hastigt nærmer sig de 30 grader sidst på eftermiddagen. At der stadig skal 7-8 kilo af vægten før jeg bliver bikini-slank. At jeg ikke kan finde min The The : Dusk cd, men kun et tomt cover. Det er min ultimative forårsplade specielt sangen Slow Emotion Replay.

Jeg er blevet 31. En kendsgerning som jeg efter et par uger stadig ikke har det godt med. Jeg synes det lyder frygtelig gammelt, og det værste er, at jeg bilder mig selv ind, at jeg rent faktisk kan mærke, at jeg er så gammel *suk*! Som sædvanlig blev min fødselsdag afløst af nytårsaften. Og som sædvanlig har jeg li'som store dele af den danske befolkning indledt det nye år med gode intentioner om sund kost og masser af motion med det klare mål at tabe mig 5-7 kilo. Jeg har allerede haft gang i løbeskoene et par gange, men det er godt nok en kold fornøjelse, som resulterer i at man i flere timer efter føler at man har is i lungerne, og så er det alt for let at overtale sig selv til, at løbeturen godt kan vente til imorgen...

Sidder pt på en cafe i San Francisco og arbejder på mit speciale, og må konstatere at jeg arbejder bedre med folk og larm omkring mig. Jeg har lavet mere her til formiddag end jeg har på hele dage derhjemme, så jeg overvejer helt seriøst at flytte specialeskrivning på cafe, når jeg kommer hjem. Nå, men efter 14 dages fantastisk ferie her i byen, så strandede jeg jo lige en uge mere. Dermed har jeg krydset den farlige grænse, der for indfinder sig efter ca 2 uger i en by, nemlig at jeg begynder at føle mig hjemme, så det bliver sgu trist at vende hjem til Danmark. Helt skidt bliver det på vejrfronten, for selv om San Francisco ikke har det bedste klima i Californien, så er der stadig top og t-shirt dage her i november :-D! Nå, men jeg vil op og have refill af den gode kaffe, så....

Tv2 kører i aften den helt store intelligensfest, test nationen, som de kalder det, og på deres hjemmeside kan man så teste sin iq, hvorefter man skal indtaste nogle oplysninger, som de så bruger til sammenlignende underholdning. Konceptet synes jeg er tåbeligt, men nu synes jeg også, at den slags tests er sjove, så jeg tog den i den tro, at jeg kunne trække jydernes og blondinernes gennemsnit op. Det viste sig at være noget af en tidsrøver. Ikke på grund af testen . Den er lavet på tid sådan, at man har op til 35 sekunder til hvert spørgsmål. Det viste sig at være meget skidt for min intelligens. For hvor jeg i den sproglige del slet ikke skulle bruge alle sekunderne, så kunne jeg i regnedelen ikke nå de svære opgaver. Med andre ord, hvis jeg havde kunne overføre de sekunder jeg ikke brugte i den sproglige del til regnedelen, ville jeg uden problemer kunne løse opgaverne og ikke ende på en iq på 97! Det var ikke et videre godt resultat på en dag, hvor jeg i forvejen har lidt af seriøs...

Det er lørdag eftermiddag. Solen skinner ind ad vinduet, og jeg hører Four Tet, mens jeg desperat prøver at få skrevet bare lidt på specialet i dag. Det går generelt ikke så godt med skriveriet, og nu kan jeg godt mærke, at jeg bliver bare en lille smule stresset ved tanken om, at det skal afleveres om knap 6 uger. Hjæææælp!!! Jeg er ikke gået i panik endnu, for det har aldrig rigtig hjulpet mig i en skriveproces, men jeg er der nu, hvor jeg godt kan se, at jeg har travlt, rigtig travlt. Og hver dag, der går uden at skrive noget, gør det kun værre, så nu kan jeg vist ikke udskyde det længere. Jeg skal have gang i mit opgaveadrenalin hurtigst muligt, så ikke flere overspringshandlinger lige nu, skal nå at skrive et par sider inden Danmark løber på banen i Tyrkiet i en fodboldkamp, som vi skal vinde ellers er der ingen VM til næste år. Så tilbage til dokumentarteori og Michael Moore...