Tines Trivialiteter

Livet på landet stiller nogle gange én overfor problemer, som man ikke er vant til. I dag opdagede jeg en spurv på altanen, som tilsyneladende havde mødt døden i form af et sammenstød med stuevinduet. Normalt overlever de den tur, efter de lige har sundet sig lidt, hvilket jeg oplevede forleden, da jeg sad og læste inde i stuen. Pludselig lød der et ordentlig bank på ruden, og ude på altanen lå den stakkels spurv og hev efter vejret, så man fik helt ondt af den. Jeg blev enig med mig selv om, at det nok var bedst ikke at stresse den, så jeg lod den være i fred og holdt mig langt fra vinduet. Et kvarters tid efter bankede det så på ruden igen. Nu var spurven kommet på benene og var lettere forvirret over det der vindue, som den ikke kunne komme igennem. Den blev i hvert fald ved med at banke med næbbet på ruden i en ti minuters tid, før den opgav at komme den vej og hoppede over mod gelænderet og åbenbart fandt ud af at komme op og ud i naturen igen. I hvert fald var den væk, da jeg vil...

Nu har jeg ikke fået cykellugter med til Stenderup, så en nattetur til Horsens for at købe den længe ventede bog nr. 6 var aldrig seriøst inde i mine overvejelser (turen gennem skoven i mørke havde nok afskrækket mig under alle omstændigheder). I stedet stod jeg tidligt op og cyklede til Horsens, så jeg var der kl. 8, da Kvickly åbnede og købte mit eksemplar, og så var ellers bare hjem og læse. Nu har jeg så læst den færdig og sidder med en lidt tom fornemmelse, for egentlig synes jeg ikke rigtig, at der sker ret meget i den. I hvert fald ikke nok i forhold til de 607 sider den trods alt er på. Så ja, jeg er nok lidt skuffet, og The Order of the Phoenix er stadig min absolutte favorit i serien. Men der er ingen tvivl om, at jeg vil vente i spænding på den sidste bog for at se, hvordan det hele ender.

Er netop blevet færdig med Brian Winston : Claiming the Real og hen mod slutningen ridser han nogle af fronterne i den teoretiske diskusion af dokumentar set i lyset af postmodernismen op. Det handler i bund og grund om, hvorvidt dokumentar kan nå en (grad af) virkelighed eller om den kun kan være et simulacrum (i Baudrillards forstand). Han skriver følgende (s. 247): After all, this is an old war, between those who see only a world veiled by appearances where forms impenetrable mask unknowable realities and those who do not (...). Baudrillard hører uden tvivl til de første, og jeg selv til de sidste, derfor nød jeg også det citat, som Winston fortsætter med af Christopher Norris (fra bogen med den, synes jeg og ja det er ret nørdet, fantastiske titel What´s Wrong With Postmodernism: Critical Theory and the Ends of Philosophy ) . It just does not follow from the fact that we are living through an age of widespread illusion and disinformation that therefore all questions of truth drop ...

Jeg er flyttet i midlertidigt eksil i Stenderup, primært for at koncentrere mig om mit speciale. Det har vist sig at være en rigtig god ide, for den danske sommer har i år bestemt sig for at vise sig fra sin bedste og varmeste side. Heldigvis sidder jeg i et hus med have i stedet for en sydvest vendt sauna af et kollegieværelse. I dag har jeg så siddet ude i haven og læst, og har flyttet min læseplads alt efter om jeg ville have sol eller skygge - et helt igennem fantastisk koncept som i følge vejrudsigten også skal i brug de næste par dage...