Den her genser har jeg strikket på siden midten af januar. Når man designer selv, tager det bare tid, og det første ærme har jeg trevlet op 3 gange, før jeg var tilfreds. Det tog lidt af strikkeglæden, og jeg har holdt lange pauser undervejs. Til sidst var jeg nået dertil, hvor den bare skulle gøres færdig, fordi jeg var træt af at strikke den. Først efter den endelig blev strikket færdig og havde været i blød, kunne jeg blive glad for den, da jeg prøvede den på, og er ret tilfreds med resultatet. Nu er vejret så egentlig blevet alt for varmt til at have den på 😄, men så er den klar til næste efterår og vinter.
-om hvad der optager mig her og nu; kultur og natur, fagligt og privat, stort og nok mest småt!