Tines Trivialiteter

Jeg har i år været på min 12. Roskilde Festival - 5 som almindelig tilskuer (1994-1997 og 2001) og 7 i træk som samarit (2010-2016). Hvor festivallerne som tilskuer står nogenlunde tydeligt i erindringen, selv om jeg kan have svært vedcat sige hvilket år jeg så hvad, så flyder de sidste syv festivaller som samarit mere ud, og jeg har efterhånden svært ved at huske, hvad jeg har set. Det er efterhånden et generelt problem i forhold til koncerter, og min teori er, at jeg har set så mange koncerter, at der skal mere til at imponere mig eller noget særligt til før de skiller sig ud og bliver husket. Nogen gange føler jeg mig som en gammel anmelder, når jeg står til gode 4 stjerners koncerter og ikke rigtig bliver revet med, fordi de måske er lidt rutineprægede eller mit humør lige er til noget andet på det tidspunkt. De koncerter går efterhånden i glemmebogen, og det er synd. Derfor vil jeg i år og prøve for fremtiden, at skrive om de koncerter, jeg har set. Det er ikke anmeldelser, men...