Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2011

Hvid glühwein 1. forsøg

Det er ikke sjovt at være forkølet, men det gav en glimrende undskyldning for at kaste mig ud i at lave hvid glühwein for første gang. Efter lidt research på nettet bestemte jeg mig for, at min første udgave skulle se således ud: 1 flaske hvidvin 1 stang kanel 1 stjerneanis 2 hel grøn kardemomme 3 nelliker skal af ½ citron skal af 1 appelsin ½ dl rørsukker honning til at smage til - jeg brugte en tsk til en sød hvidvin Det hele blandes i en gryde og varmes i en halv times tid - det må ikke koge. Server evt. med en sjat amaretto eller rom, som man gør det i Berlin. Det blev en ganske god standard hvid glühwein, som blev helt forrygende af en sjat amaretto. Hvis jeg skulle drikke den rent ville jeg måske bruge en stang kanel mere eller bruge saften eller skiver af appelsinen. Og så skal jeg jo også have eksperimenteret mig frem til den udgave, som jeg fik på julemarkedet på Alexanderplatz med æble og kanel -uhm!

Blåbærmuffins

Min jagt på en god opskrift på blåbærmuffins er slut. Det bliver næppe bedre end den nedenfor, som er oversat fra http://allrecipes.com/Recipe/to-die-for-blueberry-muffins/detail.aspx til danske mål. Til strøelse bruger jeg ikke den, der står øverst i opskriften, men en opskrift fra en comment af Chef Joy, hvor nogle af mine tips til gode muffins også kommer fra. Jeg har bagt dem med frosne blåbær direkte fra fryseren og friske hindbær fra fars og mors have -begge dele glimrende. Frosne bær kræver bare en lidt længere bagetid. Næste gang tror jeg, at jeg skal prøve med brombær. Man kan også eksperimentere med at skifte nogle af bærrene ud med chokolade eller nødder. God fornøjelse :-)! Bærmuffins   190 g mel 150 g sukker 0,8 dl vegetabilsk olie 0,8 dl mælk 1 æg ½ tsk salt  2 tsk bagepulver 145 g bær (blåbær, hindbær el.lign. Bruges frosne bær direkte fra fryseren læg 10 min til bagetiden.) Bland mel, sukker, salt og bagepulver i en skål. I et målebæger blandes...

I aktion i superligaen

AGF's Howard sendt på skadestuen | TV 2 SPORT I dag var jeg endnu engang på vagt på stadion. Dejlig solskinsdag og super god stemning. Specielt da Søren Larsen udlignede til 2-2, var det umuligt at holde sin Røde Kors neutralitet og ikke smile - stadion gik simpelthen amok i glæde. Det blev så også kampen, hvor jeg for første gang i superligaen (jeg har prøvet det et par gange i 1. division) bar en spiller ud og ned til omklædningsrummet. Det kom i tv og tv2 har været så flinke at lægge klippet på nettet, så dem der ikke lige så kampen, kan se mig i aktion i superligaen!!! Og linket er så afgået ved døden :-(