Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra november, 2009

Ventetid

Jeg elsker at gå til koncerter - det er så godt for sjælen. Eneste problem er min musiksmag og det faktum, at mine venner generelt interesserer sig så lidt for musik, at de kun kommer til koncert, når der er virkelig store navne på plakaten. Jeg synes de mindre koncerter er meget bedre, og da min eneste sjæleven på musikfronten bor i København, så ender det tit med, at jeg går til koncert alene. Det har jeg efterhånden vænnet mig til, men nej hvor er ventetiden dog lang og kedelig, inden musikken går i gang.

Græskarkage

Jeg elsker græskar, og nu er det heldigvis græskar sæson igen. Jeg har haft et græskar liggende i et stykke tid, som jeg ikke kunne bestemme mig for, hvad jeg skulle bruge til, indtil jeg faldt over denne opskrift på pumpkin muffins . Som sædvanlig med amerikanske opskrifter krævede det lidt omregning, og jeg gad ikke lige at lave muffins, så jeg smed dejen i en springform i stedet, så det blev til: Græskarkage 4 dl græskarmos 1 dl olie 3/4 dl fromage frais, yogurt eller lign. 2 æg 1 tsk kanel 1/2 tsk stødt ingefær 1/4 tsk muskat 1/4 tsk stødt nelliker 1/4 tsk allehånde 1/2 tsk salt 2,5 dl rørsukker 3,5 dl mel 1 tsk bagepulver 1 tsk natron Kanelsukker til drys Ingredienserne blandes i den nævnte rækkefælge. Begynd med de våde ingredienser og saml dem til en nogenlunde ensartet grød sammen med krydderierne. Tilsæt salt og sukker og rør igen rundt. Tilsidst tilsættes mel blandet med bagepulver og natron -dejen skal kun lige samles og må ikke røres for meget (jo mindre der røres jo bedre ...