Er det virkelig kun fem år siden? Det føles som meget længere, fordi så meget er sket med verden siden da. Og jeg kan have svært ved at huske, hvordan tingene egentlig så ud på verdensplan før. Hvad var de store politiske agendaer, og hvad arbejdede man hen imod, før terror kom øverst på den verdenspolitiske dagsorden? Politiken har på deres hjemmeside bedt folk om at komme med deres erindringer fra dagen. Jeg skrev følgende: Lå syg i min seng -en af de der sygedage med dundrende hovedpine, feber, ondt i halsen og snot i hele hovedet, hvor man ikke kan foretage sig noget som helst uden, at det gør ondt. Og når jeg har det sådan, så er film det eneste der dur. Helst nogen, som jeg har set før, så det ikke gør noget, hvis jeg falder i søvn, og allerhelst nogen, som ikke kræver al for megen hjerneaktivitet. Der ligger jeg så i min seng d. 11. sep. 2001 og ser Independece Day, og ja det er den, hvor aliens invaderer jorden og sprænger alle mulige kendte bygninger i luften. Derfor ...
-om hvad der optager mig her og nu; kultur og natur, fagligt og privat, stort og nok mest småt!