Tines Trivialiteter

Min farmor døde 2. påskedag, mandag for 14 dage siden. Hun var den sidste af mine bedsteforældre, der var tilbage, og med hendes død er en generation forsvundet ud af mit liv. Det har sat en masse tanker i gang. Som hvad børnebørn egentlig husker deres bedsteforældre for. Min farfar døde for 7½ år siden, og farmor blev aldrig den samme igen. Så for at huske hende for den hun var, har jeg tænkt en del over, hvad jeg egentlig husker hende for. Min farmor og farfar var som præsten også sagde i kirken et team, og man kan ikke mindes den ene uden at tænke på den anden. Det er somrene i Gerskov, et stille liv og en uendelig ro. Bornholmerurets tikken og slåen, at sidde i en lænestol med et blad (som regel Ude og Hjemme) mens farmor sidder ved skrivebordet og løser kryds og tværs eller ordner et eller andet regnskab. Det er at plukke bær og stå i køkkenet med farmor og prøve at få en opskrift på bare noget af alt det fantastiske hun kunne lave i et køkken, og blive lettere irriteret over at...