Remakes af film er i mine øjne en dårlig ide. De lykkes sjældent halvt så godt som originalen, og kommer dermed ofte til at fremstå som kiksede kopier. Remakes af gamle danske folkekomedier er et koncept, jeg aldrig har forstået. Min Søsters Børn for eksempel er i den gamle udgave stadig lidt underholdende, fordi den har en vis charme over sig. De nye udgaver er som regel bare platte. Indrømmet, jeg er ikke til danske komedier generelt, men de gamle af slagsen har en charme, fordi de i dag virker så frygtelig gammeldags i både sprog og ikke mindst skuespilstil. Og netop den let overdrevne og karikerede spillestil man finder i mange gamle film klæder komedien, og derfor virker komedien ikke halvt så godt, når dagens realisme prægede skuespillere kaster sig ud i remakes af gamle danske film. I dagens politiken læste jeg, at der nu er et remake af Far til Fire på vej [ se artiklen her ], og det er så absolut ikke noget, jeg ser frem til. Lige præcis Far til Fire filmene er nogle af de ...
-om hvad der optager mig her og nu; kultur og natur, fagligt og privat, stort og nok mest småt!