Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra november, 2004

Mere plads -jubii!

Gårsdagens impulskøb har vist sig at være en fantastisk investering. Et nyt skrivebord købt i en genbrugsbutik til 300 kr inkl. levering. Væk er det gamle kollegieskrivebord, som efter laptoppens indtog på mit værelse, var blevet alt for stort. Folk, der har set mit værelse, vil vide, at det at skifte skrivebord ikke er nogen simpel process, der står nemlig meget på mit skrivebord, rigtig meget. Et mindre bord krævede derfor en grundig oprydning, og nu hvor jeg var i gang, kunne jeg jo ligeså godt udvide oprydningen lidt. Ud røg 1 affaldssæk med sko og tøj, en sæk med samme indhold er smidt til genbrug. 4 sække med papir, skrammel og andre ting, som jeg alligevel aldrig bruger og heller aldrig kommer til at bruge fx et lukket bambusrør med gryn indeni, som rasler, når man vender det, købt i en brandert på en Roskilde Festival! Derudover har jeg samlet en pose med bøger, som jeg skal have givet til en antikvar, samt en stak videobånd med halvdårlige film, som jeg højst sandsynligt ik...

Arafat i coma!

Lige siden Arafats indlæggelse på et hospital i Paris har den israelske presse været fyldt med spekulationer og rygter. I dag har der så i pressen været tvivl om, hvorvidt Arafat var død eller levende [ se her ]. Han lever stadig, men spekulationerne om, hvad der sker hvis han dør, hvem der skal overtage hans position, og hvilke konsekvenser det får, er i fuld gang. Den israelske avis Haaretz har lavet denne analyse med gode og dårlige scenarier. Lad os håbe på det bedste.

Disede dage

Jeg har ingen erindring om, hvornår jeg sidst så solen. Måske skinnede den i søndags, men det har så også været den eneste dag i lang tids dis. Jeg faldt over dette digt i går af Juliane Preisler: Måske er det i disse disede dage - solen bag et gustent slør af skyer som et vindue ud af verden - at hun holder op med at se dem hun passerer, holder op med at afsøge dem for muligheder, holder op med at se ind i dem for at finde en plads dér. Måske er det i disse dage hun affinder sig med det, som ikke kan kaldes en skæbne, men snarere en dvale, et skin-liv et tyndt varmende tæppe hen over et stort, åbent savn. Det er nemmere i disen, mange ting er nemmere, når lyset ikke slår hende skarpt i møde, det er nemmere ikke at hænge fast i ansigterne. Nemmere at sove - drømmelængselsløst, befriet, gennem døgnets dis. Og det er netop derfor, jeg savner solen. Jeg savner at vågne om morgenen til solskin og have energien til dagens gøremål.

Juletid

Yep, det er snart jul. Hvert år bliver jeg overrasket over, at julen kommer snigende her i begyndelsen af november. Det begynder selvfølgelig med juleøllen, præcis angivelse kan du finde her . Juleøl har jeg intet imod, jeg synes faktisk de smager fantastisk, og de giver en dejlig afveksling i vores ellers pilsnerdominerede land. Men med juleøllens frigivelse starter ræset af julefrokoster, og det er med gru gået op for mig, at jeg om 1½ uge lægger ud med hele to af slagsen. Bare tanken om sild, snaps, frikadeller, rødkål, flæskesteg og ris a la mande virker helt igennem uoverskuelig på nuværende tidspunkt. Selv mit værelse lugter af jul for tiden. Det skyldes en Celestial Seasonings te med Cinnamon Apple Spice. Smagen er god, og slet ikke med så meget kanel, som lugten ellers godt kunne give indtryk af. For den lugter meget af kanel, så meget at jeg tænker på risengrød, hver gang jeg går ind på mit værelse. Og her i begyndelsen af november er risengrød ikke lige det jeg har mest ly...