Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra december, 2011

Hvid glühwein 1. forsøg

Det er ikke sjovt at være forkølet, men det gav en glimrende undskyldning for at kaste mig ud i at lave hvid glühwein for første gang. Efter lidt research på nettet bestemte jeg mig for, at min første udgave skulle se således ud: 1 flaske hvidvin 1 stang kanel 1 stjerneanis 2 hel grøn kardemomme 3 nelliker skal af ½ citron skal af 1 appelsin ½ dl rørsukker honning til at smage til - jeg brugte en tsk til en sød hvidvin Det hele blandes i en gryde og varmes i en halv times tid - det må ikke koge. Server evt. med en sjat amaretto eller rom, som man gør det i Berlin. Det blev en ganske god standard hvid glühwein, som blev helt forrygende af en sjat amaretto. Hvis jeg skulle drikke den rent ville jeg måske bruge en stang kanel mere eller bruge saften eller skiver af appelsinen. Og så skal jeg jo også have eksperimenteret mig frem til den udgave, som jeg fik på julemarkedet på Alexanderplatz med æble og kanel -uhm!